I forlængelse af søndagens vandretur til Rundforbi har oktober faktisk været en af de bedre måneder, aktivitetsmæssigt set. Jeg har fået besteget to bjerge i Japan, har været på flere vandreture og sågar fået klatret i Sydfrankrig. Men det vil uvilkårligt også medføre spørgsmålet, om ikke disse aktiviteter har givet bagslag over for min løbetræning, specielt når jeg nævner at jeg har haft næsten en uges overarbejde på de få dage jeg har været hjemme. Svaret er formelt nej, for også her i oktober måned har jeg fået opfyldt min målsætning for løberiet. Ganske vist kun min minimal-målsætning, men det har ikke været så galt som i juli, hvor jeg for første og hidtil eneste gang i år løb mindre end minimum-målsætningen. I oktober måned fik jeg tilbagelagt 34 km, og selv om dette tal ikke er specielt højt er det trods alt et par km bedre end oktober sidste år. Omend det nok siger mere om oktober sidste år end om i år. Fem ture blev det til, men der var nu ikke den store variation, idet tre af disse gik via Fælledparken, evt. med en sløjfe ned om Sortedamssøen. Derimod var de to andre ture lidt mere spændende, da jeg i Sydfrankrig to gange tog en morgenjoggetur fra lejren i Correns op til passet for enden af Chemin de Adrets. Det passede så lige med at solen stod op undervejs, så jeg kunne løbe i retning af solopgangen når jeg skulle hjem. Men når det så er sagt må jeg også indrømme, at det var på et hængende hår jeg fik opfyldt målsætningen, idet jeg af arbejdsmæssige årsager først kom ud på månedens sidste tur klokken halv ti om aftenen den 31. oktober. Det ligger slet ikke til mig at løbe så sent, men nu havde jeg jo en målsætning jeg havde mulighed for at opfylde. Så at jeg overhovedet kom ud den aften skyldes udelukkende min målsætning. Det er nu altså ikke så dumt at sætte sig en målsætning hvis man ønsker at drive det til noget!