Siden Ungdomshuset blev ryddet i begyndelsen af marts er der efterhånden blevet forholdsvis fredeligt på Nørrebro, selvom der fra tid til anden har været ufred når de utilpassede unge lige skulle demonstrere at de ikke fandt sig i, at man i sin tid fratog dem det der ikke var deres eget. Men lad det nu ligge. Umiddelbart mener jeg at de unge i princippet stadig har behov for at få et nyt hus at være i, men jeg mener fortsat, at det må være den der betaler gildet, der vælger stedet. Så hvis kommunen skal betale må det også være kommunen der vælger stedet, og hvis de unge ikke kan acceptere dette må de selv til lommerne. I sidste uge besluttede Københavns kommune at der skulle etableres et nyt ungdomshus, og kommunen inviterer derfor senere på måneden repræsentanter for de unge til et dialogmøde om kommunens tilbud til de unge. Samtidig indgås der en aftale med Fonden Jagtvej 69 om, at kommunen udlejer et kommende nyt ungdomshus til Fonden, mens kommunen herudover betaler både drift og udvendig vedligeholdelse. Fondens eneste forpligtelse er at føre tilsyn med huset. Så hvis ikke det er at give både i pose og i sæk, så ved jeg ikke hvad. Men det er ikke tilstrækkeligt for de unge, for herudover insisterer de også på, at det kommende ungdomshus skal ligge på Nørrebro, ligesom de kræver at huset bliver på mindst 1.500 kvadratmeter. Men igen: Hvem er det lige der er den glade giver - hvis de unge stiller specielle krav ud over hvad kommunen kan tilbyde må de naturligvis selv til lommerne og bruge nogle af de millioner de har på kistebunden. Hvad kommunens tilskud angår, så mener jeg at det i første omgang bør anvendes til de mange Nørrebro-boere, der især i perioden op til rydningen oplevede deres bydel og ejendele udsat for massivt hærværk. Jeg tror ikke de unge på noget tidspunkt har betalt erstatning for deres hærværk, så vil det ikke være rimeligt at der gøres udlæg i tilskuddet fra kommunen, således at de unge derved stilles til økonomisk ansvar for deres handlinger. For hvis kommunen frafalder erstatningsansvar og i stedet blot giver i pose og sæk er det jo et tydeligt bevis på, at det kan betale sig at bruge voldelige metoder og hærværk, hvis man ønsker sin politik ført igennem.