I løbet af efteråret har der fundet to store bjergskred sted i Alperne, det ene i Centralschweiz og det andet i Norditalien. I Glarner Alpen i Centralschweiz, blandt ældre bjergklubsmedlemmer kendt for de tilbagevendende klatrekurser ved Näfels, styrtede i slutningen af september en større klippetand sammen på SW-graten af det 2794m høje Gross Chärpf. Det store og spektakulært formede klippetårn i nærheden af Chärpftor fik populært sagt overbalance og væltede mod nord, og tårnets anslåede 20.000 kubikmeter klippe splintredes ved det følgende styrt ned over nordflanken og efterlod en stor aflejringskegle, der rækker helt ned i den underliggende højdal. Undersøgelser på stedet har vist, at bjergskreddet ikke skyldes den globale opvarmning, men kan henføres til den normale erosion og forvitring af klippen. Bjergskreddet medfører ikke umiddelbart nogen risiko ved vandringer i højdalen, ligesom normalruten gennem S-flanken af Gross Chärpf ikke er berørt af skreddet. Men aflejringskeglen er fortsat ustabil, ligesom eksperter mener at det næppe er det sidste skred i området.
Blot et par uger senere, den 12. oktober, fandt et noget større bjergskred sted i Fischlein-dalen i Sextener Dolomiten i Norditalien. Her var der tale om et tre gange større bjergskred, der blev udløst da 60.000 kubikmeter klippe skred fra nær toppen af det 2698m høje Einserkogel. Ligesom i Centralschweiz skred klippemasserne helt ned i højdalen og endte på en heldigvis tom parkeringsplads, men herudover blev to populære vandrestier begravet under tonsvis af klipper. Heldigvis var der ikke nogle vandrere på de berørte stier på det tidspunkt, hvorfor der heller ikke her er tale om personskade. Årsagen til dette skred er endnu ikke fastslået, men da der her er tale om at en del af selve bjerget er styrtet sammen formodes den udløsende faktor at være den vigende permafrost, forårsaget af den globale opvarmning. Umiddelbart menes bjergskreddet ikke at have betydning for normalruten på Einserkogel, men ruten Weg der Jugend, førstebesteget af Hans Steger og Paula Wiesinger i 1928, i dag en klassiker i VI° og optaget i Pauses Im Extremen Fels, er delvist styrtet sammen og rutens nedre dele begravet under skredmaterialet.
www.stol.it