Pakistan blev i dag ramt af en tragedie da den karismatiske politiker Benazir Bhutto blev dræbt af en terrorist under et vælgermøde i Rawalpindi. Pakistan har i det sidste års tid været mere eller mindre i et politisk tomrum med stigende mistillid til den nuværende præsident Musharraf, og det var håbet at det kommende parlamentsvalg i januar kunne rette op på mistilliden. Netop Bhutto var udset til at kunne spille en stor magt i fremtiden, ligesom hun var det som premierminister for en regering, der hele to gange blev væltet ved militære statskup, men den mulighed er nu tabt for altid. Dette mord sætter nu præsident Musharraf i et voldsomt dilemma, for hvis han fastholder at valget skal afholdes den 8. januar vil han blive sat i et dårligt lys, fordi nogen vil mene at han blot vil udnytte at hans største politiske modstander er ude af spillet, ligesom han derved ikke respekterer den nødvendige sørgeperiode, som ifølge islam skal vare 40 dage, som Bhuttos parti PPP har meldt ud om. På den anden side kan Musharraf heller ikke blot udskyde valget. Der er jo ingen tvivl om at morderen kan findes blandt de islamiske terrorister, og de ønsker jo som bekendt at bekæmpe demokratiet. Så hvis Musharraf udskyder valget går han i et vist omfang terroristernes ærinde. For hvem skulle ellers kunne stå bag denne udåd? Ganske vist er de tre politiske grupperinger i Pakistan omkring Musharraf, Sharif og Bhutto ofte rygende uenige, men der er vel næppe nogen af dem der ligefrem ser modparten likvideret, og slet ikke den populære Bhutto - det er trods alt ansvarlige politikere. Til aften er der indløbet rygter om, at al-Qaeda skulle stå bag drabet, og hvis dette rygte taler sandt er der helt klart tale om en optrapning af krisen i Pakistan. For ganske vist er der masser af islamiske fundamentalister i Pakistan, men derfra og til at tolerere at det er en udenlandsk organisation der står bag drabet, er meget langt. På den anden side kan det i givet fald give opbakning til Musharraf og hans kamp mod den organiserede terrorisme, en kamp som han kun kunne være enig med Bhutto om.