Selv de største legender må på et eller andet tidspunkt gå kødets gang, og således er det også med den herre, der første gang besteg klodens højeste bjerg. Den newzealandske biavler Edmund Hillary var ikke engang udset til at skulle være på førsteholdet da han blev inviteret med på den engelske Everest ekspedition i 1953, men lykke, held og planlægning gjorde at han var heldig nok til at være på det rette sted på rette tid, og sammen med sin nepalesiske sherpa Tenzing Norgay blev de de første til at bestige Mount Everest for snart 55 år siden. Med datidens kommunikationsmidler tog det fire dage før nyheden nåede frem til London den 2. juni, hvilket netop var dagen hvor Queen Elizabeth II blev kronet. Dagen efter havde The Times hevet de største typer frem: THE CROWNING GLORY - EVEREST CLIMBED. For denne bedrift blev han adlet til Sir Edmund Hillary, og Everest blev for Hillary begyndelsen til et varmt og nært forhold til Nepal og landets befolkning af sherpaer. Han rejste tit og ofte i landet sammen med sine sherpavenner, og da han på et tidspunkt spurgte sherpaerne hvad han kunne give dem som tak for de store oplevelser de havde givet ham, havde de kun et enkelt ønske: At der blev bygget en skole, så de kunne få åbnet øjnene for verden omkring dem. Hans Himalayan Trust har siden hjulpet med at bygge næsten 30 skoler foruden en lang række vigtige broer i dalene, sygehuse og simple lufthavne, alt for at gøre livet lettere for den lokale befolkning. Der er næppe mange af de trekkere der i dag flyver ind til Lukla for at vandre til Everest Base Camp, der tænker på, at denne lufthavn er bygget at Hillary. Selv havde Hillary jo ikke mulighed for at flyve ind, men måtte pænt begynde indmarchen i Bhaktapur - det var så langt som offentlig vej nåede dengang. Som tak for hans uvurderlige indsats for Nepal blev Hillary i 50-året for bestigningen gjort til æresborger af Nepal. Meget rammende var det også Nepal der blev hans skæbne. Ved et besøg i Nepal i april sidste år havde den dengang 87-årige bjergbestiger et uheldigt fald, som han aldrig helt kom over, men han holdt ud helt til i forgårs hvor han måtte give sig i vej på sin sidste bestigning. Æret være hans minde.