Samme aften spiste vi ude, og her blev jeg introduceret til David, en af Spandeedos venner, og selv om han virkede lige ung nok var det et ganske hyggeligt møde. David var kandidat til den lokale Barechest-konkurrence, og sidste år havde jeg mødt Dan, som var en af vinderne som prydede november måned i 2007-kalenderen. Nu var det altså Davids tur til at gøre et forsøg, da han skulle til audition kommende torsdag. Tilbage til os selv var fredagen lidt skod, fordi en regnstorm havde besluttet at kaste anker over Californien, med nedbør på op til syv inches. Men så var der andet at lave. Dagen før havde jeg været på stranden, og selv om det normalt ikke siger mig noget, så var det en helt anden sag sammen med Spandeedo. Og fredag gik vi ud for at shoppe, og ligesom det jo normalt heller ikke siger mig noget var det en helt anden sag med Spandeedo som inspirationskilde. Begge har vi et meget positivt forhold til Under Armour, en af de større producenter af sportswear i USA, og Spandeedo havde lavet en forudgående research og vidste præcist hvor vi skulle køre hen for at finde de gode tilbud. Det blev dyrt! Men var vejret kedeligt i går var det langt mere venligsindet i dag med koldt og klart bagsidevejr. Det skulle udnyttes til endnu en tur ud i naturen, så vi kørte over Golden Gate Bridge til Marin County, der havde været stort set ubeboet indtil 1937 hvor broen blev bygget over Golden Gate og militæret lukkede resten af for offentligheden. Nu var området åbent og dejligt øde, og jeg bemærkede straks potentialet for vandring, da der tilsyneladende var stier som førte hele vejen frem til fyrtårnet ved Point Bonita. Vi standsede dog noget før, for at gå en tur ned til en af de mange skjulte strande der også lå på denne side af Golden Gate. Det var en lang tur ned, for vi var kommet mere op i højlandet, men da først vi var nede var det en fantastisk oplevelse at vandre ad den fuldstændig øde strand mens de magtfulde stillehavsbølger bragede mod kysten i deres usædvanlig langsomme puls, en rytme som vel næppe kan opleves andre steder end ved Stillehavet. Til sidst pressede klippekysten os ud mod havet, så her steg vi op mod højlandet igen. På vej tilbage mod bilen syntes jeg dog vi skulle lave bestige en lille bakketop, for det kunne jo være han kunne have lyst til at tage med på en rigtig bjergbestigning en anden gang, hvem ved?