Set med europæiske øjne har Republikanerne i USA som regel stået for konservativ tankegang og ensidig fokus på industri og problemløsning ved hjælp af militær magtanvendelse, mens Demokraterne måske har stået for højere skatter, men også et mere humant menneskesyn og større vilje til at sætte et sikkerhedsnet under de mange som solen måske ikke har skinnet så meget på. Det er sådanne ting man skulle mene blev profileret her i år, hvor hele USA står i det kommende præsidentvalgs tegn. Men pudsigt nok lader det til at interessen lægger sig på et helt andet område, nemlig hvem der bliver Demokraternes kandidat. For uanset hvem det bliver, har Demokraterne mulighed for at skrive historie. De to altoverskyggende kandidater er Bill Clintons kone Hillary Clinton og afro-amerikaneren Barack Obama, og aldrig tidligere har hverken en kvinde eller en sort været at finde i verdens mest magtfulde embede. Med tanke på at George W. Bush og Republikanerne nærmest har kørt USA økonomisk i sænk i de senere år, er det højst tænkeligt, og for mange endog ønskværdigt, at USA nu får en demokratisk præsident. Ligesom man kunne have fået det igen i 2000, indtil der gik jura og retssager i den, som omtalt tidligere her i denne klumme. Men hvem skal så blive Demokraternes kandidat? Tja, i takt med at primærvalgene ruller frem stiger spændingen, for hvor det i de første valg så ud til at blive en smagssag for Hillary at hive sejren hjem har Obama, efter overraskende at have vundet Iowa med et mulehår den 3. januar, fortsat samlet valgmænd, og efter Super Tuesday i går har Obama samlet 765 valgmænd og er derfor ikke så farlig langt fra Hillary, der har 845 valgmænd. Hillary vandt vigtige og folkerige stater som Californien og New York, mens Obama til gengæld var den demokrat der vandt de fleste stater. Al ære værd for familien Clinton, så skal jeg ærligt indrømme at min personlige præference ligger hos Barack Obama, men han skal nu snart til at stramme ballerne mere hvis han skal overhale Hillary i antallet af valgmænd (og -damer).