Efter en lang, men ganske behagelig flyvetur var vi nu nået til Islamabad. Vi havde ganske vist haft vore betænkeligheder om der kunne komme problemer med vore ti stk. bagage, hvoraf vore tønder var notorisk berygtede for at trille af transportbåndet i Heathrow, men vi havde ingen grund til bekyringer. Flyene afgik til tiden, ikke bare på minuttet, men på sekundet! og i flyet til Islamabad kunne noget tyde på at vi var blevet opgraderet en klasse. Efter en behagelig nat landede vi så i Islamabad uden stress. Det halvfulde fly blev hurtigt ekspederet, og vi strøg gennem tolden som en varm kniv gennem smør, tolderen selv gav en hånd med til at skubbe vore fire bagagevogne! Modsat i Kathmandu blev vi ikke overfaldet af taxikørere og hotellobbyister, og luften her denne tidlige morgen var kølig og behagelig - og duftede af eventyr. Inden længe var vi installeret på hotellet, som godt nok lå langs en kedelig hovedvej et pænt stykke uden for byen, men her kunne vi da være sikre på at vi ikke blev unødigt forstyrret. Samme eftermiddag var vi ude at trave en tur, hvor vi efter et stykke tid kom til Serena, et af byens få femstjernede hoteller, og som var bevogtet som var det Fort Knox. Og pludselig havde jeg det meget godt med at vi boede på vort lille undselige hotel. Til gengæld var der en offentlig park i tilknytning til hotellet, hvor vi sad en rum tid og betragtede det afslappede folkeliv. Trods allehånde skriverier herom derhjemme var det ikke lige her man kunne forvente bombesprængninger. I dag har vi så brugt tiden med at arbejde med opgaverne her i Islamabad: vi var hos myndighederne for at få bestigningstilladelsen og overstået det nødvendige papirarbejde, og blev præsenteret for Amjad, vor liaison officer som skal følge os på hele turen. Amjad var løjtnant i flyvevåbnet, kom fra Peshawar, og virkede umiddelbart som en kompetent og pålidelig mand. Vi var også til briefing i den pakistanske bjergklub, der var interesseret i at sikre sig at vi gennemfører ekspeditionen på en miljømæssig forsvarlig måde, og vi fik købt supplerende mad til dagene på bjerget, så nu er vore tønder mere end propfulde. Endelig har vi fået en aftale om et kommende interview med en herboende journalist. Ellers går dagene med afslapning og regelmæssige besøg i thebaren, noget må vi jo drikke nu de ikke har øl her i landet.