Fra Paiyu skulle vi ikke vandre mere end en time før vi stod foran fronten af Baltorogletscheren, denne enorme gletscherstrøm, der med en længde af 62 km (fra Concordia) er Karakorams tredie længste. Her ved frontmorænen så den dog ikke særlig imponerende ud, lignede blot en enorm meterhøj grusbunke, men man skulle ikke gå mange skridt før man erfarede at der var is under al gruset. Vi steg op over den her ikke særlig stejle frontmoræne, og da først vi var vel etablerede på Baltorogletscheren satte vi kursen skråt mod gletscherens sydbred og den gamle lejrplads Liligo. Det var dog for tidligt at slå lejr her, så vi passerede både den og den efterfølgende Liligo Glacier og steg så i land på sydbredden, kravlede op på den store sidemoræne, og vandrede det næste stykke vej heroppe, højt over Baltorogletscheren. På vore to første vandredage havde det været temmelig køligt, og det kraftigt skyede vejr gjorde at vi dengang kun havde kunnet gisne om, hvordan den øvre del af bjergene så ud, gemt som de var af skyerne. Men på vores første dag her på Baltorogletscheren fik vi for alvor syn for sagn. Lige på den modsatte side, tværs over gletscheren, stod Trango Towers enorme granitspir. Berømte og ganske pæne, ja, men jeg havde allerede fundet mit foretrukne bjerg da vi steg op på Baltorogletscheren. Uli Biaho, der stod lidt oppe i en sidedal, men som hævede sig mere end 2½ km over Baltoro, var i mine øjne det mest imponerende bjerg i denne del af dalen. Trango Towers var flotte, javist, men det var jo ‘kun’ klatrebjerge, omend nogle ganske imponerende af slagsen. Uli Biaho, derimod, var et rigtigt bjerg, med stejle grater og glinsende hvide snevægge, og det skulle blive det bjerg som skulle karakterisere hele denne dag og en del af den næste med. Det havde dog også ulemper med det fantastisk flotte vejr. Solen gjorde dalen til en bageovn, og indholdet i vore vandflasker forsvandt som dug for solen. Nærmest som i et fata morgana dukkede en kølig cola op for mit svømmende blik, men den var god nok. Fremme ved Khoburtse, en raste- og alternativ overnatningsplads på gletscherranden, havde et par lokale en fin forretning med at sælge colaer kølet i bjergbækken, og så ville vi slet ikke spørge om prisen!

Udsigt mod Uhi Biaho fra Urdukas.