Morgenen kom med de sædvanlige snebyger, så da det alligevel så ud til at blive hygge i posen denne formiddag kunne jeg lige så vel tage fat på at overveje hvad jeg skulle gøre med min identitet som løber. Det stod klart at der her var meget at tage fat på, for jeg har faktisk behandlet løberiet temmelig stedmoderagtigt lige siden jeg i 1993 tog den skæbnesvangre beslutning at jeg ikke længere behøvede vinterens grundtræning. Hvor dum kan man være! Der gik flere år før konsekvenserne at min beslutning for alvor slog igennem, men da var det for sent at omgøre denne fejlagtige beslutning. Jeg har siden erfaret, at fysisk overskud er en forudsætning for psykisk overskud. Jeg kunne derfor godt have på fornemmelsen at hvis jeg kommer i god løbeform igen vil det give en positiv indvirkning på mine to andre identiteter: at det forbedrer mine evner udi den mere tekniske del af bjergbestigningen og samtidig bliver lettere for mig at tiltrække et ordentligt mandfolk. Hvis jeg ønsker noget med det er der ingen vej udenom: jeg bliver nødt til at genoptage den tunge vintertræning. Og rent faktisk må det være det optimale tidspunkt at genoptage løberiet på når jeg kommer hjem igen. Jeg ved jeg kommer til at starte fra scratch når jeg ikke har løbet i to måneder, men sandsynligvis vil jeg have smidt en håndfuld kilo herude, hvilket burde gøre opstarten lettere. Jeg overvejede et kort øjeblik om jeg skulle sætte mig som målsætning at løbe en marathon til næste forår, den plan havde tidligere spøgt i kulissen, men en hurtig hovedregning sagde mig at hvis det skulle være realistisk med et fornuftigt resultat skulle jeg være klar til at starte træningen omkring 1. oktober, hvilket ville være lige snært nok, da der kun var seks uger til 1. oktober når jeg var hjemme igen. Men jeg besluttede alligevel at prøve, og lagde derfor et seksugers løbeprogram med dette mål for øje. For at dette mål skulle kunne nås satte jeg fem forudsætninger ind i programmet: jeg skulle starte med at løbe 7 km i træk, og i slutningen af september skulle det være banket op til en 15 km tur og et ugeprogram på 50 km. Herudover skulle jeg gerne deltage i et 10 km løb i midten af september, og jeg skulle genoptage træningen i Sparta. Især målet på de 50 km om ugen er nok tvivlsomt, men jeg må starte op om tirsdagen når jeg er hjemme igen, og så se hvor langt benene kan bære mig.