Vi har nu ligget i over tre uger her i BC, og det kan efterhånden begynde at ses. Morænen, vi ligger på, er kun et tyndt lag grus og småsten, og når gletscheren smelter under os, må stenene bare følge med. Vore telte, som før stod på jævne plateauer, står nu på hver sin konsol, efterhånden som gletscheren er smeltet ned rundt omkring teltenes skygger. Det giver ganske vist en god siddeplads i indgangen, men hos Henning er det næsten for meget af det gode, og han skal snart bruge en stige for at komme op til sit telt, hvorimod vestsiden af Klaris' telt svæver en halv meter i det fri. De kraftige temperaturforskelle gør også sit for at nedbryde gletscheren. På de tidlige morgener, når det er koldest, lyder der konstant dumpe drøn fra gletscheren, når smeltevandet fryser og sprænger revner i isen. Sådanne revner har dannet sig undet både Eriks og mit telt, men endnu er de ikke så store at vi er faldet igennem med telt og det hele. Andre mystiske fordybninger i vores stier i lejren tyder på, at der er mange flere spalter end dem, vi kan se, og fra tid til andet rasler dele af køkkenteltets fundament sammen. Nu håber jeg bare at vi kan holde sammen på lejren en uges tid endnu, så er det ved at være tid til at forlade den - gerne med en top i baggen!