Kl. 22 skulle Klaris og Urth forlade Camp 3 mod toppen, og vi havde aftalt at vi holdt walkien åben hele natten. Efter dinner begyndte vi derfor at gøre klar til vores nattevagt. Erik skulle tage første vagt fra 22 til 01, Henning den næste fra 01 til 04 og jeg den sidste fra 04 til 07. Herefter byttede vi hver tredie time indtil drengene var tilbage i Camp 3 igen. Vi indrettede messeteltet til vagtstue med to gaslamper og masser af varmt vand og the samt småkager og forskellig litteratur, så vi kunne holde os vågne. Halv ti begyndte der imidlertid at komme nogle erratiske vindstød, der blev kraftigere som aftenen skred frem. Og ganske som frygtet: ved walkietiden kl. 22 meldte Klaris at de havde stormvejr oppe i Camp 3 og ikke kunne påbegynde bestigningen som forventet. De var dog klædt om og klar til at gå når der viste sig en bedring i vejret, så vi skulle fortsat holde walkien åben. Så vi kørte efter planen. Midt om natten var det min tur, og da tiden var inde blev jeg vækket af Henning. Jeg iførte mig dundragten - et ideelt stykke tekstil når man skal sidde vagt i tre timer i otte graders frost, og gjorde mig klar til at påbegynde min vagt. Jeg kunne forstå at vinden havde taget til sidst på aftenen, og lidt over midnat var begge messetelte blæst over ende. Erik fik dog hurtigt styr på tingene, og sammen med staffet fik han snart teltene på plads igen og sikret med store sten og barduner. Det var dog kun et kortvarigt uvejr, for halv to havde vinden lagt sig fuldstændigt, så det måtte have været en meget lokal uvejrscelle. Underligt nok havde der hele natten ikke været et eneste opkald på walkien fra drengene, og først kl. 06.10 kom der lyd fra dem. De var stadig i Camp 3 og havde ikke kunnet forlade lejren hele natten på grund af vinden. Jeg syntes det var et unødvendigt brug af ressourcer at vi skulle holde vagt hele natten, og så havde de ikke en eneste gang haft behov for at kalde os. Sandsynligvis havde de på et tidspunkt opgivet at påbegynde et forsøg og lagt sig til at sove, uden at tænke på at vi holdt os vågne hernede i BC af hensyn til dem. Alligevel ville vi naturligvis sidde klar igen den følgende nat i forventning om det kommende topforsøg. Vi havde byttet vagterne, så denne gang var det mig som havde første vagt kl. 22-01, Erik havde hundevagten 01-04, mens Henning fik morgenvagten 04-07.