Denne ekspedition var ved at tage sin afslutning, og det skete samme sted som den begyndte: på Jinnah Stadium her i Islamabad. Her var Erik og jeg for otte uger siden ude for at få den første briefing forud for ekspeditionen, og her var vi for få timer siden ude for at afgive den afsluttende debriefing. Det har været en meget interessant ekspedition til et land, hvor mange - og især de hjemlige medier - undrede sig over, at vi overhovedet turde tage afsted, på et tidspunkt hvor Muhammed-tegningerne var blusset op igen, og hvor vort lands ambassade i Islamabad netop var blevet udsat for et bombeattentat. Men gale mennesker findes der som bekendt overalt på kloden, og vi må ikke lade disse gale mennesker og andre enkeltpersoner kendetegne en hel nation. Vi tog uden frygt til Pakistan og blev modtaget af de mest venlige og hjertevarme mennesker man kan forestille sig. Helt i overensstemmelse med islam blev vi modtaget som ærede gæster, og jeg tror det har været en stor øjenåbner for os alle at opleve de kulturelle og religiøse kvaliteter der findes i Pakistan. Med den endelige debriefing havde vi nu afsluttet vore opgaver her i Pakistan, og manglede nu blot at pakke det sidste ned og gøre klar til morgendagens afrejse. Jeg havde siddet og hygget mig med OL-transmissionerne efter pakningen, da det var tid til aftensmaden. Men jeg måtte lige have det næste indslag med, nemlig finalen i mændenes 100 meter løb. Det var den rigtige beslutning at skyde aftensmaden lidt, for kort efter blev vi vidne til en præstation af rang, idet jamaicaneren Usain Bolt med et overbevisende løb satte alle konkurrenter på plads, og løb de 100 meter på blot 9,68 sekunder, tre hundrededele hurtigere end hans egen verdensrekord tidligere på året. Faktisk var det mit indtryk at hans tid kunne have været endnu hurtigere hvis han var blevet tilstrækkeligt presset, for på skærmen virkede det som om han nærmest joggede i mål, i stor undren over, hvor de andre mon blev af. Men det var ikke fordi de andre var nogle sløve bananer, for faktisk var alle de øvrige løbere, på nær én, i stand til at løbe de 100 meter på under 10 sekunder, hvilket blot satte Bolts præstation i endnu tydeligere relief. Der er ingen tvivl om, at vi her havde med en yderst løbebegavet herre at gøre, og det kunne ikke undgå at give mig selv inspiration og lidt stof til eftertanke. Jo, jeg må nok hellere se at komme i gang igen med løbetræningen når jeg er hjemme igen.