Jeg har ofte her i denne klumme været ude med riven efter de hjemlige tv-kanaler, som efter min mening ikke formår at leve det mindste op til public service-begrebet, men snarere søger at give deres bidrag til den offentlige fordummelse. Nu har jeg jo heldigvis ikke tv selv, men fra de gange jeg har tilbragt tiden på diverse hoteller i udlandet er jeg ikke blind for den behagelighed, der kan være i at se en medrivende reportage fra et større atletikstævne, en dybtborende nyhedsudsendelse om et interesant emne, eller bare slappe af til en god film. Men hvis de hjemlige danske kanaler forsøger sig i disse genrer ender det alt for ofte med en stereotyp fodboldkamp, nyheder serveret som treminutters-indslag eller en tv-serie, hvor de medvirkendes eksponering i tv-mediet tydeligvis er vigtigere end indholdet. I går aftes formåede desværre ikke at ændre dette indtryk synderligt. Jeg havde ladet mig lokke til et hjem med tv ved udsigten til at se en Olsen-Banden fra før verden gik af lave (og København blev oversmurt med grafitti), og denne film fra, hvad man kan kalde dansk filmproduktions guldalder, var et behageligt indslag og undtagelsen der bekræfter reglen. Men programmet forud for Olsen-Banden var en tåkrummende skuffelse. TV2 havde jeg på forhånd afskrevet, da de havde ryddet sendefladen for en fodboldkamp, så jeg var derfor henvist til, hvad Danmarks Radio havde at byde på - et eller andet quizprogram, hvilket ikke kom bag på mig. Hvilke specielle regler, der var gældende for netop denne quiz gik aldrig op for mig, men når nu der var tale om en gættekonkurrence var det uforståeligt, at når man blev præsenteret for tre svarmuligheder samt alternativt at overlade svaret til en eller anden kendis, så var der som regel ingen af disse tre svarmuligheder som var korrekte, hvorfor der reelt ikke var noget alternativ til at sende svaret videre til kendissen. Så kunne man jo lige så godt have taget kendissen ind i studiet fra starten, så for mig at se var denne quiz udelukkende et påskud til at kunne få kendte mennesker (og dem, der opfatter sig således) med i programmet. Alt sammen sekunderet af hujen og larm fra publikum, der endog overstiger den overgearede satiriske tv-quiz, som Dansk Mad bragte for ti-femten år siden. Jeg troede ellers ikke dansk tv kunne komme længere i deres søgen efter den laveste fællesnævner, men der er tilsyneladende nogen, som har lånt dem en skovl!