Nej, med denne overskrift refererer jeg ikke til en dansk popmelodi, men til et af Dansk Folkepartis valgsprog. For hvor jeg dog hader den måde, hvormed dette parti har arbejdet for at radikalisere Danmark og skaffe sig monopol på, hvorledes det at være dansk skal opfattes. Alene det, at Dannebrog er på vej til at blive et synonym for Dansk Folkeparti er noget jeg altid har ment ikke hørte nogle steder hjemme. For hvad er det vi vil forbindes med som danskere? Ja, som dansker i Danmark er det jo ikke en begrebsverden man bliver udfordret i i det daglige, men når man rejser i udlandet har det altid været et stærkt symbol at rejse under Dannebrog, da det gav en utvetydig opfattelse af at man kom fra et rigt, velordnet, samarbejdsvilligt og venligsindet land. Men denne opfattelse er de senere år blevet sat på en hård prøve hver eneste gang jeg er i udlandet. Da jeg var i Iran i sidste måned måtte jeg hver eneste gang prøve at forklare, hvorfor vi i Danmark kunne tillade Muhammed-tegningerne at blive trykt, blot fordi vores egen statsminister ikke selv turde tage den debat, og når jeg taler med udlændinge fornemmer jeg gang på gang den undren over, hvorfor Danmark er gået fra at være et samarbejdsvilligt og venligstillet land, til at være et decideret fremmedfjendligt land. I reklamen for Dansk Folkeparti fornemmer man, hvorledes partiet drømmer om at gøre Danmark til det lille husmandssted, der med et lille jordlod og et par svin og høns gående frit, er fuldstændig selvforsynende og ikke behøver besvære sig med uventede gæster. Når partiet hetzer imod "euroen, EU-uhyrlighederne og EF-domstolens tyranni" og for mere dansk selvbestemmelse glemmer partiet helt, at Danmarks engagement i EU- og anden udlandssammenhæng bygger på de flertal, som den danske befolkning har udstyret den danske regering med. Og jeg kan godt skrive under på, at nogen af den nuværende regerings dispositioner har været noget uheldige i mine øjne, men at underkende regeringen, at underkende det flertal der kan skabes i Folketinget, vil være at underkende det danske demokrati, som vi altid har besunget så højt. Giv os Danmark tilbage - ja det er så sandelig også mit ønske, men det er bestemt ikke Pia Kjærsgaard, Morten Messerschmidt og deres sammensvorne, som kan skaffe os danskere selvrespekten og vort forne positive omdømme tilbage.