Jeg har for halvanden måned siden, i forbindelse med min omtale af UIAA generalforsamlingen i Teheran, nævnt, at jeg på et senere tidspunkt ville vende tilbage til det, som jeg synes er noget af det mere essentielle ved UIAAs generalforsamlinger, nemlig den årlige afrapportering af de kommisioner, som udfører en stor del af UIAAs udadvendte arbejde. Og nu synes jeg efterhånden det er på tide at jeg opfylder mit løfte og videregiver disse erfaringer inden året rinder ud. UIAA Access & Conservation Commission (ACC) arbejder for at sikre UIAA og medlemsorganisationernes adgang til at udøve sin sport, nu og i fremtiden, på en måde der tager hensyn til de lokale miljømæssige, sociale og lovgivningsmæssige forhold. Kommissionen har i det forgangne år primært haft rettet sin fokus mod og Kashmir i grænselandet mellem Indien og Pakistan. Mere end den evige sabelraslen i området var opmærksomheden rettet mod forureningsproblemet langs med pilgrimsruten til den hellige grotte Armanath, der især i august besøges af tusinder af pilgrimme. Et forsøg på løsning af dette problem er at lade tempelpræster og busselskaberne, der står for information til og transporten af disse menneskemængder, at oplyse om naturbevarelse og at lade de lokale myndigheder sørge for tilstrækkeligt med muligheder for at komme af med affaldet. Et andet problem i ikke bare Kashmir, er den tiltagende udbredelse af hoteller og andre bygninger i jern og beton i stedet for de traditionelle træhuse. Erfaringen viser at traditionelle træbygninger er langt bedre til at modstå jordrystelser end de ufleksible betonbygninger, hvilket senest sås i Pakistan sidste år. Endelig udtrykker kommissionen bekymring for den planlagte etablering af et stort ski resort i øvre Kulu Valley, til trods for at snefaldet her er blevet kraftigt decimeret i de seneste decennier. Turisterne er i øvrigt begyndt at vende tilbage til Kashmir efter et lavpunkt i 2005, og siden er tallet blevet femdoblet til 24.576 besøgende i 2007, hvilket dog stadig er langt fra de næsten 70.000 gæster der var i 1989. Det er kommissionens håb at adgangen til Pir Pinjal bjergene kan blive genåbnet, efter at have være lukket i over 15 år, hvor især det 5425m høje Kolahai for enden af dalen vil byde på fine muligheder for både nye ruter på bjerget og trekking rundt om det.