|
|
UIAA Expeditions Commission på vej til opløsning?
|
Torsdag, 04.12.08
|
Som den næste kommission i rækken var det Expeditions Commissions (ExCom) tur til at aflægge rapport, men kommissionen havde ikke formået at få rapporten færdig til tiden, hvorfor den blev fremlagt mundtligt som resume, og først efterfølgende uploaded på UIAAs hjemmeside. Dette afspejler blot de vanskeligheder de har haft med at få kommissionen til at hænge sammen, dels på grund af manglende interesse blandt kommissionens medlemmer, dels på grund af manglende erfaring blandt disse, og rent faktisk har kommissionen ikke afholdt nogle møder siden juli sidste år. Temmelig pauvert resultat fra en kommission, som jeg synes har sin relevans i at samle informationer om ekspeditioner i de store bjerge. ExCom har det som sin primære opgave at gøre det lettere at foretage ekspeditioner i de store bjergkæder, primært Himalaya, med et minimum af formaliteter, men ifølge ExComs præsident Renato Moro, er vi i øjeblikket vidne til et skift fra nationale ekspeditioner, baseret i den nationale bjergklub, til ekspeditioner på mere eller mindre kommerciel basis. Og når de nationale bjergklubber ikke selv er aktive i at promovere eller gennemføre ekspeditioner til de høje bjerge, men overlader dette til private entreprenører, da ser klubberne heller ikke det store incitament i at bruge ressourcer på at arbejde for kommissionen. I det øjeblik, hvor der fra bjergklubbernes side, og dermed fra UIAAs medlemmers side, ikke længere er efterspørgsel efter en fælles viden om ekspeditionsplanlægning og om verdens høje bjerge, kan der sættes spørgsmål ved nødvendigheden af at fortsætte med at tilbyde en ydelse som ikke efterspørges. Denne stigende kommercialisering fører en række problemer med sig, først og fremmest fordi turarrangørerne risikerer at lokke mindre velforberedte bjergbestigere til, som måske ikke er opgaven voksne og ikke i stand til at klare sig på egen hånd på bjerget. Herudover har kommercielle ekspeditioner en tendens til at klumpe sig sammen på attraktive bjerge som Ama Dablam, Everest og Shisha Pangma, med heraf følgende 'myldretid' og kødannelse. Tragedien på K2 sidste år, hvor 11 klatrere mistede livet, kan meget vel ses som en kombination af disse to udviklinger, at adskillige bjergbestigere befandt sig på det forkerte bjerg på det forkerte tidspunkt. Selv om mange således kunne have gavn af kommisionens arbejde er det tvivlsomt om man også i fremtiden vil kunne nyde frugterne af ExComs arbejde.
|
|