Efter denne lille afbrydelse fortsætter jeg med afrapporteringen fra UIAAs kommissioner, og er nu nået frem til Medical Commission (MedCom). Heller ikke denne kommission havde haft mulighed for at sende deres rapport ud forud for generalforsamlingen, og idet der ikke var nogle repræsentanter for kommissionen til stede, måtte man nøjes med den efterfølgende skriftlige rapport. Arbejdet i det forgangne år har primært været koncentreret om udbredelsen af Mountain Medicine Diploma, et diplom for at man har gennemgået en uddannelse udi bjergmedicinens og højdemedicinens specielle forhold, og der er nedsat en ottemands arbejdsgruppe for at overvåge uddannelsen. Denne arbejdsgruppe er også nedkommet med et udkast til et diplom for udvist tilstrækkelig viden om bjergredning, og lige for tiden diskuteres det, hvor længe dette diplom skal være gyldigt inden fornyelse, og i hvilket omfang bjergredningsuddannelsen skal være en del af uddannelsen indenfor bjergmedicin. Herudover ville der være en række andre emner på agendaen ved MedComs efterfølgende møde i Zdonov, Tjekkiet i oktober, emner som kvinder i bjergene, højdesyge, diarré og forebyggelse heraf i bjergegne, vandrensning samt ikke mindst højdens indvirkning på virkningen af medicin samt dennes indvirkning på højdetilpasning, og her tænker man ikke bare på Diamox, men man agter også at tage fat på den latente diskussion om, hvorvidt supplerende ilt på høje bjerge er at betragte som doping. Volker Schoffl, et korresponderende kommissionsmedlem fra Tyskland, har planer om at oprette en arbejds-gruppe sammen med IKAR (den internationale bjergredningsorganisation) og IFSC (det internationale konkurrenceklatreforbund) med det formål at skaffe ensartede begreber indenfor ulykker i bjergene, således at forskellige nationale rapporter og standarder derved bliver sammenlignelige, og at man derved bedre kan trække på hinandens erfaringer.