Der har ikke meget vinter over Danmark i denher måned. Et par dage har temperaturen sneget sig ned på enkelte frostgrader, og så bliver det ved det, ingen knistrende kulde, ingen knirkende sne, ingen sol fra en frostblå himmel. Men så er det jo et held at man kan tage hen et sted hvor der er rigtig vinter. Nemlig Garmisch-Partenkirken i Tyskland, hvor jeg i år tilbringer julen. Tre gange tidligere har jeg været hernede, første gang skulle jeg egentlig bare have været til Oktoberfest i München, men da det ikke var til at finde en overkommelig hotelplads der besluttede jeg mig for at tage til Garmisch-Partenkirchen, hvor jeg ganske vist fandt et billigt hotel, men også blev så positivt overrasket over bjergudsigterne her at jeg lod Oktoberfest være Oktoberfest og brugte tiden på at bestige Alpspitze i stedet. Og i øvrigt fandt min øl i en lokal Biergarten. Anden gang var det mere planlagt, idet jeg tog en vinter-weekendtur med Christoph til Estergebirge, og hvor vi med udgangspunkt i en snehule fik besteget tre af denne lille bjerggruppes fire 2000-metere. Tredie gang var for 6½ år siden, hvor jeg med Klaris var nede for at lave Jubiläumsgrat på Zugspitze, men lavinefare på tilgangen gjorde at vi måtte udskyde Zugspitze til en anden gang og nøjes med at bestige Schneefernerkopf i stedet. Men denne gang står der nu ikke bjergbestigning på programmet, i hvert fald ikke hvad jeg forstår ved bjergbestigning. Jeg er taget herned for at holde jul sammen med min mor, rejste herned i går, og i dag viste vejret sig fra sin bedste side med sol og kun en svag brise. Så denne gang skulle det være, og vi kom næsten på toppen af Zugspitze, dog med tandhjuls- og svævebane i stedet. Således kunne jeg samtidig vise min mor nogle af de bjerge jeg har besteget og give hende et indtryk af, hvad det er som gør, at jeg sommer efter sommer rejser til bjergene. Selv om der således ikke stod egentlig bjergbestigning på programmet var det nu alligevel en overraskende fin tur, og synet af den voldsomt tilisede top på Zugspitze, som heldigvis var blevet ladt i fred for al mulig turistivitas, gjorde at jeg umiddelbart fandt interesse for, på et tidspunkt at bestige det bjerg, som trods alt er Tysklands højeste. Nu ved jeg da at det er en bestigning værd, og ikke bare et turisthelvede.