Den 3. januar ville Victor Borge have kunnet fejre sin 100 års fødselsdag, og på dagen benyttede Berlingeren sig af lejligheden til at skrive en længere artikel om Victors indflydelse på dansk humor og dennes udvikling gennem de 100 år. En artikel jeg dog er gået let hen over, især med den devaluering der har fundet sted inden for dansk humor den seneste halve snes år, hvor selv den mest åndsforladte halvhjerne kan slå sig op som satiriker, især i Danmarks Radios P3! Men som supplement til nævnte artikel bringer avisen også et par gamle vittigheder af ukendt oprindelse, som således ikke er gået i glemmebogen. Og da der jo ikke er så meget humor her på ViaAlpina for tiden, gengiver jeg dem herunder. Først en version over temaet Musen og Elefanten:
En elefant og en mus gik en tur i biografen. Da de kom ind i biografsalen satte elefanten sig foran musen. Musen skældte ud: "Hallo, kan du ikke lige flytte dig lidt?" Elefanten reagerede ikke. Så satte musen sig på en plads foran elefanten, vendte sig mod den og sagde vredt: "Så må du jo selv se, hvordan det føles...!"
Denne er jo fin nok, men efter min opfattelse egentlig ikke særlig sjov. Langt bedre synes jeg om denne:
Adam går rundt i paradis og nyder omgivelserne, men synes også der mangler noget. "Hvad er det, du går og tænker på?" spørger Gud. "Jo, jeg kunne godt tænke mig en at snakke med." - "Ja, så tror jeg, du har brug for en kvinde, de er gode til at snakke." - "Men hvad er en kvinde?" spørger Adam. - "En kvinde, det er en, som er god til at lave mad, gøre rent, hygge om dig, gøre dig glad, have sex med dig når du har lyst, føde børn og så har hun aldrig hovedpine. Hun er aldrig sur, og hun er altid enig med dig i alle dine beslutninger." - "Det lyder godt, hvad koster sådan en? spurgte Adam interesseret. "Hun koster dig en arm eller et ben." - "Det er godt nok dyrt. Hvad kan jeg få for et ribben?"
Mon ikke det forklarer visse ting? Kvalitet og pris hang tilsyneladende allerede dengang sammen!