Navigation:    
Start  >  Blog 
> 10. januar 2009
 
Foregående    Index    Dette tema 

  Forslag til løberuter her på ViaAlpina Lørdag, 10.01.09

Da jeg var på ekspedition til Gasherbrum i sommers lå jeg i base camp og overvejede, om ikke jeg skulle lægge nogle forslag til løberuter ud her på ViaAlpina, om ikke andet, så til inspiration for mig selv. Men disse overvejelser blev i første omgang skrinlagt, og i stedet er jeg for tiden i gang med at oversætte mine resterende gallerier til engelsk. Nu har ideen dog fået fornyet aktualitet, al den grund af, at i anledning af nytåret er der mange nytårsforsættende motionister, der tromler ud på vejene i disse uger. De fleste aviser har eller har haft artikler om forskellige former for motion og løbetræning, og Politiken har i forgangne weekend interviewet en håndfuld mere eller mindre kendte danskere om deres foretrukne løberuter, og hvad de oplever undervejs. Således kunne det jo være nærliggende at jeg løber med på ideen og skriver lidt om, hvad jeg oplever når jeg er ude at løbe, men det har jeg nu valgt, ikke at gøre i denne omgang; i stedet har jeg så valgt at tage denne tråd fra Pakistan op, og præsentere en af mine foretrukne løberuter, nemlig min standardtur gennem Geelskov med den ekstra sløjfe gennem Ravnholm og Egekrogen; derved kan jeg slå to fluer med et smæk, idet jeg således både kan give en beskrivelse af min foretrukne løberute, men også få begyndt på mine overvejelser om at lægge en række ruteforslag ud her på ViaAlpina. I mine gemmer har jeg jo forslag til ruter liggende til distancer fra 15 til 35 km, men dels er de forslag fra forrige århundrede, og dels vil det nok være mere passende at starte med nogle kortere ruter, såsom denne gennem Geelskov og Ravnholm. Så de lange ture må vente til en dag jeg får dem løbet igen. For de webteknisk interesserede kan jeg også nævne, at denne side er den første jeg laver her på siden med en bredde af over 710 pixels, hvilket jo cirka er det maksimale man kan få med i et print. Men denne løberutebeskrivelse har en bredde af 980 pixels, hvilket derved fuldt udnytter et standard skærmbillede på 1024 pixels, til gengæld vil jeg formode der kan opstå problemer med at printe denne beskrivelse ud, med mindre man kan skalere den. Men nu lægger jeg i første omgang denne ud, der nok bliver fulgt af et par stykker mere i løbet af den næste måneds tid, så må jeg se i hvilket omfang det giver problemer.
Løberuter

Eksterne links på denne side overvåges ikke og garanteres derfor kun på uploadtidspunktet.
Informationer om ændringer samt kommentarer i øvrigt modtages gerne på blog@viaalpina.dk.