Søndag morgen, eller rettere søndag formiddag, "er skabt til kaffe, sløven og surmulen, ikke til utidig knævren", som Garfield i sin tid udtrykte det. Jep, det er blevet søndag igen efter en nat i byen. Hjem med natbussen til en alt for kort nat, for selv om jeg kommer sent i seng står jeg ikke meget senere op af den grund. Og når man så sidder og hænger over morgenavisen og en god stærk kop mokka, og man ikke har energi til at høre på de alt for morgenkvikke studieværter i radioen, hvad skal man så smække i cd-spillen? Ja, for mig er der ikke nogen tvivl, det bliver Tom Waits på repeat, som regel med hans fantastiske live-album Nighthawks at the diner. Tom Waits er simpelthen indbegrebet af en sen nattetime i den røgfyldte bar, hvor lamperne gynger, og når man lytter til hans tekster kan man ikke være i tvivl om, at han har tilbragt mangen nat på småsnuskede værtshuse, og samlet inspiration til sin musik - "- put some nice music on, like shopping music, something that's not too interruptive", som han synger på pladen i en af sine introer. Omend 'synger' måske er for meget sagt, for på rigtig mange numre reciterer han sine historier hen over et roligt piano, suppleret med sax, gulvbas og lidt percussion til underlægning. Mange vil måske mene at Tom Waits er til at falde i søvn af, men jeg mener han er perfekt til sådanne søndags morgener, mens han beskriver sine øjebliksbilleder fra USA. Som i et af mine favoritnumre Putnam County, som er nærmest filmisk i sin beskrivelse af en sen aften, når baren i den søvnige provinsby lukker, og gæsterne må finde hjem ad landevejene. Tom Waits formår virkelig at beskrive situationen malende, som i nummeret Spare Parts I, hvor kæresten har sat ham stolen for døren og efterladt ham i den kolde vind, ikke bare 'mighty cold', men "colder than a gut shot bitch wolf dog with nine sucking pups pullin' a #4 trap up a hill in the dead of winter in the middle of a snow storm with a mouth full of porcupine quills"! Det er stort set kun sådanne morgener jeg sætter Tom Waits på spilleren, alligevel har pladen lige siden 2001 været en regelmæssig gæst på min personlige Top30-liste, til trods for at pladen er fra helt tilbage til 1975!