Der kommer nu ikke nødvendigvis noget godt ud af at lægge en træningsplan. Hele efteråret havde jeg jo løbet uden træningsplan, og hver måned var formen gået frem på det ene eller det andet, eller endog flere parametre. Men i januar lavede jeg så en træningsplan, og startede straks med, ikke at opfylde den. Og det samme gjorde sig gældende her i februar, hvor jeg havde lagt en plan på 97 km, men alligevel kun kunne klemme mig op på 75 km. Hvilket ganske vist var en halv gang mere end i februar sidste år, men alligevel. Der er dog en håndfuld forklaringer herpå, dels at der kom en uventet travetur ind i billedet, da jeg tog en forlænget weekend til Hallandsleden, dels at der kom noget dårligdom ind i billedet sidst på måneden, der fratog mig både overskud og lyst til at løbe. Samt ikke mindst det vinteragtige vejr. Jeg er jo efterhånden vænnet til, at sne, det er noget man læser om i skirejsekatalogerne, men i store dele af februar har landet faktisk været hvidt. Ikke så meget at det gjorde noget, men det glatte føre gjorde det noget vanskeligt at komme frem i et fornuftigt tempo, og i sidste halvdel af måneden har jeg skrottet alle ture længere end min sædvanlige 8'er i Geelskov. Især den sidste uge var grum, da tøvejret satte ind, og mere end en gang droppede jeg løbetræningen til fordel for en ekstra gang styrketræning. Derfor kan det heller ikke overraske at ikke bare distancen, men også tempoet er gået noget ned i februar i forhold til januar. Til gengæld må jeg med tilfredshed konstatere at jeg vægtmæssigt er ved at nærme mig niveauet fra umiddelbart efter ekspeditionen sidste år, idet jeg to gange ikke blot har været nede på niveauet fra dengang, men også længere nede. Ganske vist vil jeg mene at der foreløbig kun er tale om enlige svaler, men det giver en indikation om, at tendensen kan blive mere klar når foråret sætter gang i træningen igen.

På vej ad Kulhusvej under en tur rundt om Bagsværd Sø.