Et sådant møde, som den netop afholdte IFSC plenarforsamling i Torino, tjener jo ikke blot det formelle formål at få gennemført forskellige beslutninger og træffe nogle vigtige valg. På det personlige plan drejer det sig også om at socialisere sig med de andre landes repræsentanter og herunder udveksle erfaringer om, hvordan ting fungerer i andre lande, og skabe kontakter på tværs af landegrænserne. Hvad der i årevis har været et problem i UIAA, nemlig at skaffe medlemslande fra det afrikanske kontinent, har man åbenbart lidt større succes med i IFSC, hvilket nok også skyldes de mere begrænsede muligheder for klassisk bjergbestigning i Afrika. To afrikanske lande, Senegal og Cameroon, er begge ved at opbygge en national organisation, der om føje år måske kan blive medlem af IFSC. Under lørdagens frokost havde jeg en interessant samtale med Ma'a Herve, præsidenten for den cameroonske bjerg- og klatreklub, hvorunder det stod klart at Cameroon nok var værd at kigge lidt nærmere på. Ikke at jeg tror jeg på nogen måde kan hjælpe med at opbygge deres organisation eller gøre den mere internationalt orienteret, men jeg tror at for dem betyder det en del at have venskabelige kontakter med andre lande. Og så erfarede jeg at Cameroon faktisk også har en lang række 2000'ere og 3000'ere og sågar en enkelt 4000'er, hvilket vel i sig selv er grund nok til at skrive Cameroon på listen over fremtidige rejsemål. Men hvis jeg rejser til Cameroon vil jeg med al sandsynlighed også se om ikke jeg kunne gøre noget for deres klatresport. Jeg kunne i hvert fald tage fra Torino med en åben invitation til at besøge Cameroon og deres bjergklub.
Det er jo både en god fornemmelse og også bekræftelse på det gode i mennesket at søge venskaber på tværs af landegrænser. For tre år siden havde jeg lært en italiener at kende, hvorved vi havde lavet en fælles bjergtur til Valle Brembana, og hvor jeg havde haft mulighed for at træne lidt bjergløb op til Pikes Peak Marathon samme år. Fyren boede i Milano, så nu jeg alligevel var i Torino var det nærliggende at han også tog en lille sviptur til Torino, således at jeg kunne have hyggeligt selskab når ikke lige der var IFSC-aktiviteter på programmet, og vi derved kunne udforske byen sammen. Så det blev virkelig en weekend for grænseoverskridende venskabspleje.

Halvvejs på toppen af La Mole Antonelliana.