Jeg har tidligere her i min klumme beskrevet teorien om, hvorledes mennesker kan tiltrække, frastøde og måske endda genkende hinanden blot på duften, ligesom det er vanligt kendt fra dyr, og hvorvidt der er noget om snakken skal jeg lade være usagt, i hvert fald lige i dette øjeblik. Ifølge teorien er duftgiveren hos mænd et testosteron-derivat der fortrinsvis udsendes med armsveden, og forsøget viste, at hos de fleste mænd var det kun de almindelige duftcentre i hjernen der blev aktiveret ved duften af dette testosteronderivat, hvorimod det blandt homoseksuelle mænd gjaldt, at feromonerne aktiverede hypothalamus, et særligt område i den nederste del af hjernen der styrer den lystbetonede adfærd og især også den seksuelle adfærd. Jeg har nu altid følt mig tiltrukket af frisk mandesved, og hermed menes ikke den hengemte gymnastiksalsfims, men den friske, uparfumerede og let salte duft af andre mænds armsved. For adskillige måneder siden fik jeg en godt gennemsvedt træningstrøje med hjem, som jeg naturligvis straks hængte op til tørre, således at sveden ikke fik lejlighed til at blive nedbrudt, med den sure luft af ammoniak til følge. Og i ugerne efter havde jeg kunnet nyde duften af rigtig mand, en duft som gik direkte i de ædlere dele. Om der er noget om snakken - ja, mon ikke? Her adskillige måneder senere var effekten aftaget, og det var nu bare en almindelig gråmeleret T-shirt jeg havde liggende. Og dog! Her til formiddag var jeg så i motionscentret for at træne bryst og triceps, og i dag valgte jeg at tage den gråmelerede T-shirt på selv, hvilket jeg ikke havde gjort før. Og jeg skal da love for at der stadig var liv i feromonerne. For efter min sædvanlige tur på trappemaskinen og halvvejs gennem mit brystprogram var jeg efterhånden begyndt selv at svede, og fugtigheden fra min egen sved vakte i den grad de gamle feromoner til live igen, så meget at jeg hen mod slutningen af træningsprogrammet både havde svært ved at koncentrere mig om træningen, og havde svært med at skjule min tiltagende boner i mine shorts. Jo, der er nu kræfter i sådanne signalstoffer, især når den påvirker kroppen på en måde man ikke selv kan kontrollere.