En gang om året afholder Klatreforbundet hen over en weekend en national workshop for alle klatrere i Danmark, og ligesom sidste år fandt den også i år sted på Idrætshøjskolen i Viborg. Programmet er lagt op, således at der skulle være noget for enhver smag, både for instruktører og trænere, for ledere og almindelige klatrere, kort sagt for alle med interesse for klatresporten. Sidste år havde jeg ikke mulighed for at deltage, da weekenden var sammenfaldende med at jeg fik besøg fra Irland og jeg naturligvis måtte tage mig af min gæst, men i år så det ud til at der ville være mulighed, da jeg som bestyrelsesmedlem i Klatreforbundet kendte de to mulige weekender i god tid, og derfor kunne holde dem reserveret. Alligevel blev workshoppen flyttet til en weekend hvor jeg havde andre aftaler, i hvert fald lørdag aften og nat, og så er der ikke umiddelbart så megen idé i at tage til Viborg. Men forbundets bestyrelsesmøde var naturligt nok også henlagt til Viborg, dog om fredagen, og så mente jeg nok jeg burde vise mig. At så halvdelen af den øvrige bestyrelse havde valgt at melde afbud er en helt anden snak... Men mødet blev derfor hurtigt afsluttet og de nødvendige beslutninger foretaget, og vi kunne socialisere os med resten af de ankomne deltagere. Idrætshøjskolen gav ganske fortrinlige rammer for en sådan workshop, idet der ud over alle mulige idrætsaktiviteter også er opført et kunstigt bjerg i tæt beton, som tilmed skulle være solidt nok til at man kan klatre med sikringer. Omend 'klippen' ikke har de mest indlysende sikringsmuligheder og i øvrigt lyder lidt hul. Ud over udendørsaktiviteterne har stedet også egen biograf, der er adskillige klasse- eller mødelokaler på stedet, og der er fuld forplejning med fornuftig højskolemad. Med kage til kaffen og supplerende rødvin blev det sent den aften. Lørdag formiddag deltog jeg i en workshop om klatringens fremtid, hvor der blandt andet var særlig fokus på udendørs klatring. Hvilket også ville være interessant for mig, da jeg jo er blevet prakket opgaven på, at skaffe mere fokus på udendørs klatring i Danmark, en opgave jeg dog bevæger mig noget forsigtigt om, for ikke at skabe kasketforvirring med min bestyrelsespost i Dansk Bjergklub. Jeg blev dog en erfaring rigere, nemlig at der er mange som finder risikoen ved at klatre på egne sikringer for for stor - de vil gerne klatre på klippe, men det skal være færdigboltede ruter. Og jeg skal indrømme at jeg har svært ved at forholde mig til det, da jeg med mine erfaringer fra det barske miljø i Alperne har en indbygget mistro til sikringer jeg ikke selv har sat og kontrolleret. Men hvis nogen mener at have en barriere over for egne sikringer må man jo forholde sig til det.