Da jeg forrige år var i Californien var jeg for tidligt på den til at lave noget ordentlig bjergbestigning, da sneen stadig lå højt i Sierra Nevada. Men når nu jeg havde flyttet turen til maj havde jeg hørt at der skulle være bedre muligheder og at sneen ikke burde være et større problem. Så Erik og jeg havde derfor sat næsen op efter at ville forsøge os på Mount Whitney, det højeste bjerg i Californien og det højeste bjerg i 'Lower48', de sammenhængende 48 stater syd for Canada og altså udelukkende Alaska og Denali. Der var godt nok ikke meget sne at se da vi kørte mod bjergene, men alligevel meldte vejdirektoratet for Californien om pas, der fortsat var spærret af sne, så vi måtte køre omvejen syd om via Mojave. Vel fremme i Lone Pine, det normale udgangspunkt for Mount Whitney, var vi samme eftermiddag oppe for at recognoscere, og halvanden time oppe kunne vi konstatere at der kun var enkelte lokale snefelter. Næste morgen startede tidligt, da vi i den gryende morgen kørte op til trailhead og startede ud med pandelamper, som vi dog snart kunne pakke væk. Som jeg havde oplevet så mange andre gange før var stien op ganske fin, velbanet, veltrådt og tydelig i landskabet, men modsat bjergstierne i Alperne glimrer stierne i USA ved deres mangel på markeringer. Hvilket jo ikke er et problem når der ikke ligger sne, men ovenfor Mirror Lake kom vi op i sneen, som der faktisk var temmelig meget af. Selv om det var normalruten vi fulgte var det ikke entydigt hvilken vej vi skulle stige op, da der ikke var nogle markeringer vi kunne følge, og det generelt varme vejr med varmegrader også om natten gjorde sneen ganske tung at bevæge sig op igennem. Vi nåede op til fyrre meter under Trail Camp, den sidste lejr inden topgraten, da vi besluttede at vende om. Muligvis det ville have været lettere at stige op over vestflanken, da der nok ville være meget mindre sne på vindsiden end her på læsiden, men da det ville medføre flere dages indmarch var dette ikke en mulighed. I det mindste ved jeg nu hvordan man kommer til bjerget, så skal jeg nok kunne lave toppen en anden gang lidt senere på året.

Mount Whitney og Mount Russell set fra Highway 395.