Det var efterhånden mange måneder siden, for ikke at sige år, at jeg havde købt ny musik, for tendensen til, at musik er noget man downloader (i en højst svingende kvalitet) eller skal betale svimlende høje gebyrer for at købe hjem over nettet har gjort, at jeg oftere og oftere tyr tilflugt i mine gode gamle vinyler. Og meget af den nye musik, i hvert fald den som topper hitlisterne, er skruet sammen om den samme læst, skrevet efter det program der giver det største salg, og ikke nødvendigvis den største musikalske kvalitet. Selvfølgelig er der undtagelser, men af førnævnte årsager er det sjældent disse undtagelser man hører mest om. I stedet må man få sine inspirationer andetsteds, og således var det også med bandet Muse, som jeg første gang hørte en sen aftentime ude hos en kammerat for et halvt års tid siden. Muse er vel egentlig et rockband, men de lyder ikke helt som så mange andre, med deres fusion af rocken med klassiske instrumenter, og kraftigt understreget af den klare og melodiske stemme fra deres forsanger Matthew Bellamy. Det var vel et halvt år siden jeg havde hørt dem første gang, men som sagt er det jo ikke musik man hører i radioen, som efterhånden kun spiller mainstream (selvom man kalder sig Public Service og er lovligt berettiget til at opkræve licens). Så egentlig kunne historien være afsluttet inden den var begyndt, men så kom jeg til Berlin, hvor der stadig findes pladebutikker, som også har andet på hylderne end det der findes på Top 100. Blandt andet Muse, og da jeg stod med deres album Showbiz i hånden var der en fjern klokke der ringede et sted i baghovedet. Var det ikke dem, som spillede denne spændende moderne symfoniske rock? Det var da værd at prøve efter, så da jeg kom hjem lagde jeg skiven i cd-skuffen til et genhør med et band jeg ikke havde hørt i et halvt år, men jeg var ikke et øjeblik i tvivl om, at det var det rigtige band. Musikken er som beskrevet en moderne udgave af symfonisk rock, meget i stil med det norske band Madrugada, og med mange stille passager, hvor man virkelig kan høre at musikerne kan deres kram, en sjældenhed i dag hvor mange tyr til diverse elektroniske løsninger. Spille kan det, og de gør det godt, så på kort tid er dette album blevet det mest spillede derhjemme.
       

Opdateret 29. juni 2009: Noget kunne tyde på at dette band ikke er så obskurt alligevel, for jeg har netop erfaret at Muse spiller koncert herhjemme den 26. oktober, og ikke et hvilketsomhelst sted. Med min sammenligning med Madrugada kunne jeg forvente at de også ville spille på Lille Vega, men de har faktisk booket Parken, så noget kunne tyde på at bandet ikke er helt så ukendt endda! Billetsalget løber på billetlugen.dk