Forud for fredagens parlamentsvalg i Iran stod det klart at blandt de fire forhåndsgodkendte kandidater ville kampen primært udspille sig mellem den siddende præsident Mahmoud Ahmadinejad og oppositionens kandidat Mir-Hossein Mousavi. Hvor Ahmadinejad gennem de seneste fire år er blevet kendt for at være tilhænger af den konservative linie har Mousavi været noget mere moderat, og der har især blandt de vestlige regeringer og medier været forhåbning om, at et valg af Mousavi ville være befordrende for en fredeliggørelse af det for tiden noget anstrengte forhold mellem Iran og Vesten, især USA. Men ifølge det officielle valgresultat skulle det være tydeligt nok at Ahmadinejad skulle være blevet genvalgt med en stor majoritet af stemmer. Dette officielle valgresultat er der dog tilsyneladende ikke mange i Iran der tror på, for lige siden resultatet blev kendt har hundredtusinder af iranere været i gaderne, især i Teheran, med beskyldninger om at deres stemmer skulle være blevet stjålet og givet til Ahmadinejad. Myndighederne har vanen tro slået hårdt ned på demonstranterne, hvor hverken kvinder eller børn er blevet skånet. Det har været svært at få faktuelle informationer ud fra Iran, for de journalister, der var hilst velkomne til at dække valget, har nu i stort omfang fået inddraget deres akkreditioner eller nægtet forlængelse af deres visa, således at de kunne blive i landet efter valget for at dække urolighederne; nogle har sågar fået de facto husarrest. En lang række hjemmesider er blevet spærret af myndighederne, men alligevel siver der informationer ud, der tydeliggør at tingene ikke er så rosenrøde som den iranske regering gerne vil gøre det til. Især Basij-militsen og til dels også Revolutionsgarden er kommet på gaden for at standse optøjerne, som især udspringer fra de veluddannede unge. Men her i 30-året for den islamiske revolution i Iran burde man måske lære lidt af Irans historie, at det dengang også var fra universiteterne at revolutionen bredte sig. Så måske er det derfor, at der er blevet slået så hårdt ned på demonstranterne, men så burde regeringen også vide at især med internettet kan viden om verden ikke holdes ude, lige så lidt som vælgernes harme over det i deres øjne forkerte valgresultat kan holde inde.