Så var det tid til ISMF's første ordinære plenarforsamling, efter at man sidste forår i Champéry besluttede at danne sin egen føderation, og derefter i Teheran i oktober trodsede den oprindelige beslutning om at ville optages som Unit Member under UIAA's beskyttende vinger. Således står ISMF fuldstændig på egne ben, men efter gårsdagens møde er jeg blevet i alvorlig tvivl om, hvorvidt benene kan bære. Der er nemlig ikke meget substans i ISMF, da der kun er 31 stemmeberettigede medlemmer (dvs. nationer), og det er meget langt fra det olympiske krav om 120 nationer fra fire verdensdele. Derfor skulle man mene at de vigtigste emner på mødet ville være om, hvordan man kommer videre, konsoliderer sig og gør sporten synlig. Men sådanne emner var slet ikke på agendaen, og de største diskussioner udspandt sig om hvorvidt skistøvlerne skulle være 100 gram tungere eller ej, samt et forslag til vedtægtsændringer om at fransk skulle være ligestillet med engelsk som officielt sprog. Altså, hvis det er emner som disse man finder vigtigst, så forudser jeg store vanskeligheder med at få organisationen til at fungere. Noget kunne tyde på at der allerede på dette tidlige tidspunkt udspiller sig magtkampe i bestyrelsen. Generalsekretæren havde besluttet at trække sig, men det var først på plenarforsamlingen at den eneste kandidat blev præsenteret, tilmed uden at han var til stede. Afstemningen gav lige mange for som imod, hvorfor han til præsidentens store fortrydelse ikke kunne vælges. Præsidenten havde ellers netop sagt at han ikke kunne klare sig uden at blive aflastet af den foreslåede generalsekretær, men da så belgierne tilbød at deres sekretariat kunne assistere ham i vakancen var han ikke interesseret heri, han havde en kammerat fra hjemlandet som kunne hjælpe så længe. Tale om kammerateri? Umiddelbart virker det på mig mere og mere som om at det, der skulle have været en interanational organisation, er på vej til at blive en kaffeklub for franske og spanske skibestigere. Så jeg levner dem ikke store chancer for at blive optaget som en kommede sport ved OL. Man kunne dog blive enige om at omfordele kontingenterne, således at 'små organisationer' som Dansk Bjergklub fremadrettet skal betale 1.875 euro for at kunne sende måske blot en enkelt deltager til et mesterskab. Hvilket er en stigning med 50% siden i år, eller en nidobling siden vi meldte os ind i 2004. Så det er nok tvivlsomt hvor længe Danmark vedbliver med at være medlem af ISMF.