Jeg har slet ikke tal på, hvor lang tid jeg har opholdt mig i Mattertal, og i Zermatts bjerge i særdeleshed, men højst sandsynligt drejer det sig om mere end et år. Alligevel findes der hjørner i dette område som jeg ikke har besøgt før, og da jeg alligevel ikke selv havde de store planer her for denne tur fandt jeg det meget passende at besøge et af de sidste hjørner jeg endnu ikke havde besøgt, nemlig området omkring Schönbiel, helt inde i bunden af Zmuttdalen. De fleste andre på holdet havde været mod Rimpfischhorn i de forudgående dage, eller var taget på andre ture, så der var kun få som havde lyst til at tage med op; kun Gunnar, Mads og Henning tog med, så vi var en udsøgt kvartet der i går steg op til Schönbielhütte gennem et tungt vejr med småregn. Vi fik dog belønningen da først vi var oppe på hytten, for i løbet af aftenen klarede det op og afslørede den ventede og fantastisk flotte udsigt til Dent d'Hérens samt et blik direkte ind på Matterhorns Zmuttgrat. Matterhorn er ganske vist stort og dominerende fra denne vinkel, men nogen skønhed er det nu ikke. Vi skulle selvfølgelig også have en bestigningsmulighed nu vi var kommet helt herop, og her bød det lokale hyttebjerg Schönbielhorn sig til. Hvilket tilmed betød at vi ikke behøvede lave alpin start for at nå frem til bjerget, men kunne stå op om morgenen til normal tid, nyde morgenmaden i ro og mag på terrassen i morgensolen, inden vi steg op mod bjerget, som rejste sig umiddelbart bag hytten. Schönbielhorn har en højde af 3472 meter, og selvom bjerget går for at være let at bestige havde jeg alligevel gjort mig mine tanker, vel vidende hvad den globale opvarmning har gjort mod andre bjerge af den højde. Mine bekymringer viste sig også at holde stik. Ganske vist nåede vi uden vanskeligheder op i Kumme, men det var tydeligt at se at der ikke var mange som kom her. Den korte, men stejle opstigning mod Oberer Blausatz så lige lovlig løs ud, så Henning og jeg blev tilbage nedenfor passet, mens Gunnar og Mads steg op i passet og videre op ad graten på Schönbielhorn. De måtte dog vende halvvejs, da de ikke havde lyst til at klatre et stejlt løst parti uden reb - som der heller ikke burde være behov for på en L-rute. Så ingen top til os, men den gode udsigt mod Dent d'Hérens havde vi dog allerede fået i kassen.

Morgenmad på terrassen foran Schönbielhütte.