Projektørerne var knap blevet slukket på Rådhuspladsen før dagens første tilfælde af hate crime fandt sted blot et stenkast derfra. To fyre fandt det åbenbart passende at slå og sparke tre af vore udenlandske gæster fra Skandinavien og Storbritannien for at være dem de var. Jeg bliver så harm og synes det er beskæmmende for mig som københavner. København er vært for Outgames, de tre overfaldne er vores gæster, og som vært overfalder man da ikke sine gæster! Forhåbentlig får misdæderne stuearrest for resten af Outgames. Heldigvis formåede overfaldet dog ikke at sætte skår i glæden i dag, hvor sportsarrangementerne for alvor skulle begynde. En del af disse fandt sted på Amager Strand, hvor jeg skulle løbe halvmarathon op og ned ad Amager Strandvej og rundt om Christiania. Det var synd at sige at jeg var frisk, da larm fra gaden havde forhindret mig i at få al den dybe søvn jeg havde brug for, men i gang kom jeg da. Til gengæld formåede jeg at holde et usædvanligt jævnt tempo, der kun blev en smule hurtigere på den sidste halvdel. Alligevel kom jeg, på nær 17 sekunder, igennem på samme tid som til Griseløbet i foråret, og havde tilmed den fornøjelse at kunne hive en novice på distancen med mig de sidste ti km til mål, så hun ikke bare kom under de 2:15 hun havde frygtet, men sågar kom under to timer. Men løbet var kun indledningen til mine mange aktiviteter i dag. Klokken 18 var jeg bl.a. til reception på rådhuset som repræsentant for Klatreforbundet, og uden her at klandre Ritt Bjerregaard, som havde holdt tale ved åbningen dagen før, så var Pia Allerslev meget bedre til den disciplin. En god og formfuldendt tale, hvor man tydeligt kunne fornemme at hun mente det hun sagde, og ikke bare læste op af en lærebog. Så Pia Allerslev arbejder for sagen fordi hun mener den fortjener det! Det var nok også første gang der løb fyre i badebukser rundt på rådhusets bonede gulve. For gennem rådhushallen skulle receptionens deltagere gå spidsrod mellem to rækker sportsfolk, der repræsenterede de 34 sportsgrene der er til Outgames, og alle var de klædt på til kamp. Og selvfølgelig var de med til receptionen bagefter, hvilket bevirkede, at selv om der kun var inviterede gæster til receptionen, var diversiteten også repræsenteret her, lige fra co-præsidenten for GLISA og ned til den enkelte sportsudøver.