Det var over femten år siden at jeg sidst havde løbet baneløb, så hvad bestilte jeg egentlig her, på Østerbros nyrenoverede stadion? Ja, svaret stod at læse, sort på hvidt, på startlisten til andet heat af 5000 meter for mænd. Men min bagtanke for at have meldt mig til et baneløb her ved Outgames var den simple, at selv om dette er en seriøs konkurrence, så er denne konkurrence åben for alle, og er det ikke det det egentlig drejer sig om? At vigtigere end at vinde er det at være med. At jeg så samtidig kunne få muligheden for at møde nogle af vore mange gæster på egen (løbe)bane, tilmed når stævnet fandt sted på mit eget lokale stadion, der samtidig er hjemsted for min løbeklub gennem snart tyve år. Det var meget længe siden jeg havde været på stadion, og jeg havde næsten glemt den inspirerende atmosfære under et løbestævne, en blanding af frokost i det grønne og intens spænding på banerne. Jeg sugede atmosfæren til mig - det føltes godt. Mit løb blev over en time forsinket, primært fordi en idiot fandt det morsomt at kaste kanonslag over muren fra den nærliggende kirke, uden at kunne se hvem og hvad han ramte. Men fyren blev løbet op af officials fra Sparta, og politiet tog sig herefter af gerningsmanden - havefesten kunne fortsætte. For mit eget vedkommende stod menuen på 12½ omgang på den nylagte tartan, og jeg var spændt på, hvordan mine ben ville tage den prøve, blot to dage efter at have løbet halvmarathon. Mine ambitioner var ikke høje, for mig var det jo det vigtigste at være med, alligevel havde jeg sat mig to mål: at komme under 25 minutter og undgå at blive den sidste. Vi var 17 i heatet og 12 til start, og allerede efter den første halve omgang kunne jeg se at det gik alt for hurtigt, så jeg droslede en smule og besluttede mig for at løbe flot og afslappet i stedet. Med tanke på at jeg hverken havde løbet bane eller dette tempo i årevis holdt jeg et uventet jævnt tempo, kom efterhånden henved 50m bagud for den næstsidste, men det føltes rigtigt, og således fortsatte jeg. På ottende omgang hentede jeg ind på fyren foran mig og overhalede ham lige foran tribunen til uventet applaus. Stort set hele publikum var selv løbere, og allerede fra første løb havde jeg bemærket hvordan alle blev hyldet. Som konkurrenceløber lærer man lynhurtigt at enhver kamp er ligeværdig, uanset tempo. Jeg kunne dog mærke at jeg manglede nogen rutine men kom alligevel i mål på 23:02,44, 33 sekunder foran sidste løber. Begge mine målsætninger var dermed blevet opfyldt, og så betyder det ikke så meget at jeg tidligere har løbet marathon i et hurtigere tempo. En god dag!