Juli har været en ganske usædvanlig måned, og det ikke mindst på grund af de netop afholdte World Outgames her i København. Måneden blev ellers indledt temmelig middelmådigt efter den noget belastende langtur i slutningen af juni, hvilket ikke bedredes meget i den første uge af måneden. Den 11. tog jeg til Zermatt for at lave min traditionelle rebledertur, men denne gang holdt jeg noget igen med bjergturene og brugte i stedet et par af dagene på at løbe de knap 300 højdemeter op til Furi for at bevare lidt gang i benene på nedløbene, og det lod til at holde stik, da jeg ikke var så tung i benene da jeg var hjemme igen, som jeg ellers plejer at være efter en bjergtur. Alligevel følte jeg mig temmelig uforberedt da jeg søndagen efter stillede op til halvmarathon i World Outgames. Men det behøvede jeg ikke at være, for ganske vist manglede jeg 17 sekunder i at nå mit mål om at løbe hurtigere her til Outgames end til Griseløbet i foråret, men med en placering som nr.18 af 27 i min aldersgruppe var det egentlig ikke helt dårligt, især med tunge bjergben. To dage senere skulle jeg så optræde på slap line på det nyrenoverede Østerbro Stadion, hvor jeg var tilmeldt 5000 meteren, og efter ikke at have været på en atletikbane i 15 år var det vigtigste for mig blot at være med. Mit eneste ydmyge mål var, ikke at blive sidst, og det lykkedes også, til trods for at jeg havde dannet bagtrop på de første knap 3000 meter, op til 50 meter bagude. Men jeg var åbenbart bedre til at holde tempoet, og i mål var jeg blot næstsidst som nr.11 af 12 startende og 18 tilmeldte. Jeg var derfor mere afslappet da jeg to dage senere skulle ud på min allerførste 10.000 meter nogensinde. Her var alle aldersgrupper til start samtidig, så det burde ikke være nogen opgave ikke at blive sidst, så jeg koncentrerede mig i stedet om at løbe flot og afslappet og få en positiv oplevelse. Og det smittede af, for selv om tunge bygeskyer tårnede sig op tænkte jeg kun på, at et skybrud nu kun ville være til gene for andre, men ikke for mig. Det blev et fantastisk løb, for jeg var i stand til at holde et helt jævnt jæmpo, og efter at være blevet overhalet en del de første to km gik det herefter den anden vej, og jeg åd mine konkurrenter i takt med at de gik ned på distancen. Så slutresultatet gav mig en 8.plads af 10 gennemførende og 12 tilmeldte i min aldersgruppe. Men med det tempo jeg lagde på de sidste to omgange var det tydeligt at jeg godt kan løbe noget hurtigere. Så der er ingen tvivl om at mine resultater vil blive noget bedre hvis jeg begyndte at træne blot en smule seriøst. Og med den positive oplevelse jeg havde ved World Outgames overvejer jeg i øjeblikket seriøst, om ikke Gay Games i Köln i august 2010 skulle have en central plads i min planlægning af næste sommerferie. I øvrigt gav måneden 114 km mod de ellers planlagte 94 km.

Min faste løbetur fra Zermatt gik op til svævebanestationen på Furi og tilbage.