|
|
Den angrebne Outgames-deltager hjemme i sikkerhed
|
Torsdag, 20.08.09
|
For tre uger siden rapporterede jeg fra World Outgames her i min klumme hvordan en tosse fandt det sjovt at kaste et militært kanonslag over muren fra den tilstødende kirke og ind på den nyanlagte kunststofbane, hvor det eksploderede og skadede en amerikansk løber. Offeret, den 58-årige Dean Koga fra Seattle i USA, er nu helt kommet sig ovenpå angrebet, Dean Koga fik henligvis kun overfladiske skrammer, og efter en tur på Rigshospitalet, hvor han blev syet med flere sting, kom han dagen efter tilbage til stadion, hvor han kunne gennemføre de resterende konkurrencer. Vel tilbage i Seattle er han blevet interviewet af det amerikanske magasin Advocate, hvor han bl.a. har udtalt: "Jeg vil jo have oplevelsen med resten af mit liv og andre vil også huske angrebet den dag. Det er da uheldigt, at sådan noget som det skulle ske under hvad der var meningen skulle have været en fejring, en venskabelig konkurrence og i det hele taget en fredsommelig begivenhed. ... Jeg havde aldrig troet, at et sådan hate crime angreb nogensinde skulle finde sted til en LGBT-sports event, men alligevel så er det jo nok bare endnu en af livets realiteter i den verden vi lever i. Der er jo tosser alle steder. Men angrebet skal ikke være dét, der afspejler københavnerne, for de var vidunderlige og meget dejlige og heldigvis var det kun min hånd der blev skadet. Gjorde alt hvad de kunne - Havde mine skader været mere alvorlige end de er, så havde jeg nok været mere vred. ... Der er jo ikke så meget man vil kunne sige til gerningsmanden hvis man fik chancen, for hans motiv var jo tydeligvist had. Men jeg tror på, at angrebet var et isoleret tilfælde. Og så tror jeg også, at holdet bag World Outgames i København gjorde alt hvad de kunne for at gøre hele Outgames så sikker som muligt." Det danske politi efterforsker sagen som en hate crime, og så vidt vides er angrebsmanden stadig buret inde. Men stadig har jeg det dårligt med at tåber angriber sportsudøvere på mit lokale stadion. Blot en uge efter World Outgames var det en fodboldtosse der var på spil, da der under et lokalopgør blev smidt et romerlys ud på banen. Så nu skal kommunen bekoste to dyre reparationer af den nyanlagte bane, da skaderne skal udbedres inden vinteren og frosten kommer.
http://www.prideradio.dk/ Link ikke længere aktivt!
|
|