Jeg har undervejs ændret lidt i min ruteplan for denne tur, og skåret omkring 40% af distancen, således at jeg ikke kommer til at slutte min tur i Grövelsjön som oprindeligt planlagt, men i stedet går ned til Njupeskär, for derved at få mere tid til at nyde turen, så det ikke blot bliver med vandring fra morgen til aften. Netop i dag nåede jeg frem til Njupeskär, som er Sveriges højeste vandfald, hvor Njupån, som opsamler en del af nedbøren fra højplateauet oppe på Fulufjället, styrter ud fra højfjeldet og ned i Fulans dalgang, et fald på 93 meter, hvoraf de sidste 70 meter foregår i frit fald. Der fører fine stier op til faldet nedefra, men nu kom jeg jo oppe fra fjeldet, så adgangen hertil var lidt mere besværlig, da ruten fra Rörsjöstugan gradvist blev mere stenet, og rundt om faldet var en noget bøvlet blokmark. Men jeg vil sige at det var hele afstikkeren værd, for allerede som jeg nærmede mig faldet bemærkede jeg den karakteristiske lyd af tordnende vand. Vel er Njupåfaldet ikke så enormt som Niagara, eller så imponerende højt som Yosemite Falls, men der er altid noget særligt ved at komme tæt på strømmende vand udsat for tyngdekraften. Det ellers ganske flade Fulufjället slutter brat mod nordøst, og Njupån har gennem tiden formået at gnave sin canyon flere hundrede meter ind. Så nu jeg var her slog jeg en ekstra sløjfe, så jeg kunne se faldet fra alle sider. Men selv om vandfaldet var ganske flot, så kunne jeg ikke undlade at tænke på, at når man ved hvor meget vand der falder i fjeldet, og hvor meget vand der ligger deroppe, så kunne man undre sig lidt over at vandfaldet ikke var endnu større. Men alt har sin forklaring. Det er jo meget gamle bjerge, der danner den skandinaviske fjeldkæde, her op til 900 millioner år gammel sandsten, og det betyder at de primære afløb fra fjeldet, især Tangån i syd og Bergån over grænsen til Norge i vest, for længst har gravet deres egen brede dalgang med moderate højdeforskelle. Men den noget mindre vandmængde i Njupån kombineret med den bratte afslutning af fjeldet i nordøst, har tilsammen resulteret i det vandfald man i dag kan finde ved Njupeskar. Og når nu jeg har vandret hele Fulufjället på langs, ville det virke forkert, om jeg ikke også havde taget Njupeskär med.

Stora Njupån med Njupefaldet.