Det havde været en yderst velorganiseret optakt til dette års generalforsamling i UIAA, og nu var tiden inden til det vi alle var rejst til Porto for. Der var ikke rigtigt nogle sprængfarlige emner på dette års generalforsamling, og det var rart at se, at efter de mange turbulente år i UIAA, med udskillelsen af først sportsklatrerne og derefter skibestigerne, og udmeldelsen af de største medlemsorganisationer DAV og ÖAV, var der nu ved at komme ro på, således at vi kunne koncentrere os om det vi alle inderst inde helst ville tale om, nemlig tilgangen til og aktiviteterne i vore kære bjerge. Mit eget ønske gennem mange år, nemlig at sætte meget mere fokus på kommissionernes arbejde, var allerede blevet efterkommet sidste år, og det kunne også ses på agendaen, hvor kommissions-afrapporteringerne både var rykket op på dagsorden, og der også var afsat tid til fremlæggelsen. Dagsordenens vigtigste punkt var dog nok den endelige godkendelse af Tyrol Declaration, som både Jan Bønding og jeg havde været med til at skrive ved konferencen i Innsbruck i 2002, se min gamle klumme herom. Denne deklaration om etik i bjergene skulle have været fremlagt og godkendt på UIAA generalforsamlingen i Flagstaff i 2002, men det blev den ikke, og jeg ved faktisk ikke hvorfor, da jeg selv ikke deltog i Flagstaff i 2002. Jeg ved bare at der siden har været foretaget adskillige tilløb til at få den godkendt, men at den hver gang var blevet trukket tilbage af tekniske årsager. Men nu, efter syv års ventetid, blev den endelig fremlagt for generalforsamlingen. På grund af den lange ventetid på vejen til UIAA havde jeg naturligvis forventet en større debat, men den debat der kom var nu ikke den jeg havde forventet. For tilsyneladende var der ingen som havde indvendinger mod deklarationens indhold, men titlen på dokumentet var der delte meninger om. Dels mente mange at der ikke kunne være tale om en Tyrol Declaration, da den hverken blev godkendt i Tyrol eller efterfølgende, og i øvrigt var blevet lettere omskrevet siden 2002, og dels mente mange at undertitlen om Mountain Ethics var for snæversynet, da den gav det indtryk at den kun var rettet mod bjergene, hvorimod god opførsel jo er mindst lige så vigtig på små klatresteder, der intet har med bjerge at gøre. Det endte med et kompromis, så deklarationen blev med 14 landes stemmer godkendt under titlen The UIAA Mountain Ethics Declaration, mens otte ville have foretrukket at have beholdt Tyrol i navnet, og fire undlod at stemme.