|
I september måned sidste år gik jeg med kraftige overvejelser om jeg skulle begynde at træne mig op til at løbe et marathon her i foråret 2009, men valgte at droppe ideen, da jeg kunne indse at jeg ikke ville have nogen chance for at kunne nå at træne op til at kunne løbe et marathon i en for mig tilfredsstillende stil. Men tanken spøger stadig i baghovedet nu hvor vi er på vej ind i den tunge vintertræningsperiode. Jeg har jo stadig mit gode marathonprogram som jeg tilrettelagde op til løbet i Hannover i 1993, og hvor jeg fastlagde, at en forudsætning for at kunne gå i gang med en seriøs træning ville være at jeg kunne løbe 50 km om ugen, fordelt på fem dage og med længste distance 15 km. Efter at have været en uge i Portugal til UIAA-møde den første uge her i oktober var jeg fire dage i Småland, hvorunder jeg blandt andet brugte nogen tid på at lægge en model for, hvorledes denne målsætning skulle afvikles. For ved at kombinere en del at de elementer der allerede indgik i træningen skulle jeg sagtens kunne nå målet. Jeg kunne tage mine to sædvanlige 8km og 11km ture i Dyrehaven og Geelskov, lægge den nødvendige 15km tur samt en tur rundt om Søerne til, således at jeg også kunne vænne benene til at løbe på asfalt. En tur om Søerne er knap 11 km hjemme fra mig, og når jeg konverterer min normale trappetræning som opvamning i motionscentret til 5km på løbebåndet, så ville den være hjemme. Efter således ikke at have haft de store muligheder for at løbe ville jeg så prøve modellen af her sidst på måneden, uden dog at nå helt i hus; for ganske vist var jeg oppe på seks pas på syv dage, men nåede kun 48,5 km på disse syv dage og længste tur på 14,8 km. Alligevel skulle jeg mene at jeg var tæt nok på til at kunne begynde træning til marathon, hvis ikke det var fordi jeg var begyndt at få ondt i venstre knæ. Sandsynligvis skyldes det at mine løbesko er ved at være flade, hvorfor jeg i dag har købt nye sko mens jeg var på indkøbstur i Reading uden for London. Så planerne om marathon i 2010 er hverken igangsat eller aflyst, men nærmere skudt til hjørnespark. Og så vil november vise om jeg er klar til træningen. Denne måneds træning kunne dog ikke løbe op i mere end Ude på en morgenløbetur fra lejrpladsen ved Vitasjö i Småland. |
|||||
Eksterne links på denne side overvåges ikke og garanteres derfor kun på uploadtidspunktet. Informationer om ændringer samt kommentarer i øvrigt modtages gerne på blog@viaalpina.dk. |