Det er ikke nemt at være vælger i disse dage, og har faktisk ikke været det siden 2001, hvor Anders Fogh i bedste amerikanske stil indførte sin blokpolitik til Folketinget: hvis ikke du er med os, så er du imod os. Hvilket ikke levnede meget plads til de mange midterpartier som Danmark er berømt/berygtet for. Midterpartierne, som kunne være et reelt alternativ når nu ikke man ønsker at deltage i denne blokpolitik. Og lige siden har det været vanskeligt for mig at sætte mit kryds, da jeg ikke på nogen måde ønsker at støtte et parti, som direkte eller indirekte samarbejder med Dansk Folkepartis indvandrerfjendske og menneskefjendske politik. Denne blokpolitik har for længst inficeret længere nede i systemet, og ved kommunalvalget forleden var der i København indgået valgforbund mellem Venstre, Konservative, Liberal Alliance, og altså også Dansk Folkeparti. Så tre af de partier jeg har stemt på gennem tiden var nu streget af min liste over potentielle partier, og det fjerde var ikke på stemmesedlen i år. Jeg var derfor tvunget til at anvende en ny taktik, og da nuværende teknik- og miljøborgmester, Radikales Klaus Bondam, havde som en central del af sin politik, at han ville gøre sit til, at Dansk Folkeparti ikke kom ind og fik en borgmesterplads på rådhuset, blev han pludseligt et alternativ. De foreløbige meningsmålinger gav netop indtryk af at dette kunne blive en mulighed, og som om dette ikke skulle være nok, så var der risiko for at DF kunne sætte sig på posten som integrationsborgmester! Jeg kunne udmærket forestille mig, at med DF i det kontor ville posten hurtigt blive forvandlet til et extegrationsdirektorat. Klaus havde meldt rent ud, og derfor fik han undtagelsesvist min stemme, og trods en kraftig decimering i antallet af hans personlige stemmer ser det ud til at han kan forblive som borgmester i endnu fire år. Der er dog blevet bagt temmelig mange rævekager for at det kan blive muligt. SF var gået kraftigt frem, hvorefter en borgmesterpost ville ryge fra højrefløjen til venstrefløjen. Kultur og fritidsborgmester, Venstres Pia Allerslev, som havde gjort et enormt stykke arbejde i forbindelse med Outgames, og som jeg ellers havde overvejet at give min stemme, bliver tilsyneladende heldigvis siddende, og da Konservative og Dansk Folkeparti ikke kunne blive enige om, hvem der skulle have den anden borgmesterpost endte det med at man valgte det mindste onde, at lade Klaus Bondam fortsætte. Selvfølgelig står Bondam nu over for et forklaringsproblem for sine radikale kernevælgere, men helt down to earth, så har Bondam med sin snuhed bevaret Radikales repræsentation i borgmesterkollegiet, og samtidig formået at holde DF udenfor. Hvilket vel ikke kan siges at være så ringe endda.