Jeg fik næsten morgenkaffen galt i halsen, da jeg her til morgen hørte, at Danmark nu har indgået en aftale med Kina om, at man fra den danske regerings side ikke bare anerkender Kinas suverænitet over Tibet, men tilmed også er imod Tibets uafhængighed! Jeg skammer mig. Det er ganske vist snart tres år siden at det fredelige Tibet på det skammeligste blev militært besat af stormagten Kina, der derved kunne opnå geopolitiske fordele. Men en sådan besættelse kan og vil aldrig være i overensstemmelse med folkeretten. Og denne besættelse bliver nu anerkendt af regeringen i Danmark, som ti år før Tibets besættelse selv blev militært besat at en regional stormagt. Jeg tror vi som danskere kan være glade for, at verdenssamfundet i sin tid nægtede at lade sig knægte af denne regionale stormagts drømme om verdensherredømmet, og hjalp til med at få tyskerne smidt ud af Danmark. Men disse solidariske principper er nu i høj grad blevet smidt over bord. Danmark kunne da ellers godt stå fast på sine principper om menneskerettigheder i sin tid under Muhammedkriserne, omend det ganske vist ikke var på en særlig elegant måde, men hvorfor der så pludselig foretages en kovending i fortolkningen af disse principper er mig en gåde. Danmark har jo lige siden Kinas besættelse af Tibet forsøgt at holde sig udenfor denne debat med sin 'don't ask, don't tell' politik, og ved Dalai Lamas besøg i København i maj gjorde vores regering sit bedste for at stikke hovedet i busken. Men vi har aldrig været direkte modstander af Tibets uafhængighed og muligheden for at Tibet kan være en uafhængig region. Ganske vist findes der en mængde delvist autonome og selvstyrende områder i både Rusland og Kina, og vi har selv det samme med Grønland og Færøerne. Hvorfor denne mulighed så skal fornægtes Tibet er mig en gåde. Man forledes næsten til at tro, at det udelukkende skyldes hensyntagen til udenrigshandlen, men det er efter min mening i givet fald et knæfald for kapitalismen. Hvis Kina ikke vil sælge deres billige godtkøbskram til os er det dem selv der har et problem. Så rigt som Danmark er har vi råd til at købe dyrere og bedre produkter andetsteds. Men denne bilaterale aftale er endnu et bevis på at den store altid får ret, og så kan menneskerettigheder ligge på et meget lille sted. Endnu mere overraskende var det at aftalen blev godkendt af alle partier i Folketinget, på nær Enhedslisten og Dansk Folkeparti, en noget usæadvalig alliance må jeg sige. Trist at man skal helt ud på de yderste politiske fløje for at finde nogle politikere der ikke vil give køb på menneskerettighederne.