Der var en gang, hvor Danmark var frontrunner i kampen for homoseksuelles rettigheder, og det var et stort spring da Danmark i 1989 indførte registreret partnerskab, som de første i verden. Men sidenhen er det meget begrænset hvad der er sket på denne front, og vi er i mellemtiden blevet overhalet både indenom og udenom af andre lande, lande som vi i andre sammenhænge gerne sammenligner os med. Bevares, vi har da for nylig fået en skærpet lovgivning, hvor forfølgelse på grund af seksuel orientering ligestilles med racisme eller religiøs orientering, men andre lande er for længst gået videre. Også i lande, hvor homoseksuelle traditionelt er ugleset af staten eller kirken. Men her er der i de seneste år kommet andre strømninger. Selv i Argentina og Spanien, hvor den katolske kirke har stor indflydelse på lovgivningen, er det muligt for homoseksuelle at gifte sig. Omkring jul forlød det at homoseksuelle giftermål ville blive mulige i Mexico, og i forgårs besluttede også Portugal at give samme rettigheder til homoseksuelle også. Portugal bliver derved det sjette land i Europa med disse rettigheder, hvilket også omfatter Sverige, Norge, Holland, Belgien og Spanien. Selv om de øvrige skandinaviske lande således for længst har indført en mere tidssvarende lovgivning skal vi nok ikke forvente det sker i Danmark lige med det første, da det ikke lige er det, som står på det borgerlige flertals dagsorden. Og den nuværende regering ønsker slet ikke at diskutere den slags sager, men undskylder sig med, at denne sag hører under Folkekirkens indre anliggender. Men det er ikke blot mig, der mener at dette bare er en letkøbt undskyldning for ikke at tage denne varme kartoffel op. Det er trods alt regering og Folketing der bestemmer lovgivningen her i landet, som det har været lige siden Grevens Fejde.