Vi havde ikke været meget mere end en time på hotellet her i Mendoza før jeg blev overtalt til at den skulle prøves! Dengang for fire år siden, hvor jeg havde været på samme hotel, havde vi ikke på noget tidspunkt været i vandet, men det skal jeg da nok sige havde ændret sig nu. Hver eneste dag her på min anden tur havde vi været i pølen, nogle gange sågar to gange, for når nu jeg ikke kunne komme ud på min regelmæssige løbetur eller min næsten daglige tur i motionscentret, måtte jeg jo finde på andre måder at holde min krop i form på. Det var jo oprindeligt planen at vi kun skulle have været her i Mendoza i tre nætter, men vores tur ud til Valle del Colorado blev ved med at trække ud, så hver dag måtte vi ned i receptionen og forlænge vort ophold på hotellet med yderligere en dag. Og selv om jeg egentlig syntes at det var meget fedt at slappe den på hotellet eller i byen, efter mine tre ugers heftige arbejde forud for afrejsen, så havde vi jo også en aftale med et vist bjerg. Men jeg havde det nu også ganske fint med mine daglige svømmeture. Det var jo tre måneder siden jeg sidst havde været i Kildeskovshallen og svømme, så det var godt at få lidt bevægelse i leddene igen. Det var lidt uvist hvor stor pøl de havde her på Hotel Aconcagua, men den har sandsynligvis været 12½ meter lang, i hvert fald omtalte jeg den snart som en syvtags-pøl, da jeg skulle bruge syv svømmetag for at tage en bane på langs. Nogle gange blot seks tag hvis mine muskler var godt iltede. Og efter endt svømning ud og blive soltørret i solstolen. Jeg har aldrig tidligere forstået, hvorfor der var så mange danskere der tog på solferie, blot for at lade sig stege, men de seneste dage har efterhånden givet mig en forståelse for, at det også kan være rart nok at dase i solen. Hvis det så oven i købet er sammen med den rigtige makker! Men jeg skulle nu alligevel passe på solen her om sommeren på 33 grader syd, for det tog ikke mere end ti minutter før solen havde tørret min krop og var klar til st skifte over til branknings-programmet!