|
|
Siesta i San Juan
|
Mandag, 08.02.10
|
Nu vi var kommet tidligere end forventet ud fra Ramada-bjergene, tilmed uden nogen top, var det ikke længere mig, der var hovedleverandør af input til denne tur til Argentina. I den første planlægning havde det været tanken at vi skulle tage til Ramada-bjergene fra San Juan, men som bekendt lod det sig også gøre fra Mendoza. Men Erik havde så langt fra opgivet planen om at besøge San Juan, så Mendoza ikke var alene om at repræsentere Argentina, og den var jeg med på. Ikke fordi jeg forventede tingene var meget anderledes i San Juan, for ligesom Mendoza er hovedstaden i, hvad der svarer til Mendoza amt, er San Juan også hovedbyen i det meget mindre befolkede amt San Juan. Og umiddelbart var der ikke den store forskel at spore, da begge byer var bygget op over den samme matrix-agtige model. Og heldigvis var der også den samme gæstfrihed og afslappethed i San Juan som vi havde oplevet i Mendoza, faktisk endnu større. San Juan blev ikke overrendt af turister, og det var noget sværere at klare sig på engelsk her. For Gud ved hvilken gang ærgrede jeg mig over at jeg ikke havde gjort noget mere for at lære spansk, men man kan nu også klare sig langt med få brokker. Omend vi holdt os noget fra den sædvanlige om to øl, da øllerne også her var i rigtig mandfolkestørrelse, så vi kunne snildt være to om at dele den første, så var den anden også på køl så længe. Afslappetheden nåede da også uanede højder her i San Juan. Jeg havde ganske vist læst, at de hede sommertemperaturer fremprovokerer lange siestaer i San Juan, især om søndagen, hvor byen nærmest var død. Og det holdt stik, for det var helt uvant at bevæge sig rundt i denne lokale hovedstad uden at se så meget som en bil, der kørte. Og levende mennesker så vi stort set heller ikke noget til, selv hundene lå omkring i gaderne og spillede døde. Heldigvis var der en døgnåben bar nær hotellet, som også i eftermiddagsheden kunne servere kolde Quilmes. Og lidt længere nede ad gaden lå en rigtig god parilla med stor gårdhave, så det blev som regel der vi indtog vores aftensmad. San Juan havde måske ikke så meget at byde på, men det var et rigtigt dejligt sted at slappe af efter turen i bjergene. Og når så vort hotel tilmed havde pøl var middagsheden trods alt til at holde ud!
|
|