En æra blev afsluttet i dag, da jeg her til aften ikke længere er medlem af bestyrelsen i Dansk Bjergklub. I 1999 blev jeg headhuntet til at varetage opgaven som kasserer, og allerede året efter overtog jeg også opgaven som medlemsadministrator, vel de to største opgaver i foreningen, når man ser bort fra formandens. Men der var en stor synergieffekt i at slå disse to opgaver sammen, da vi derved kunne nøjes med et centralt register, og derved kunne undgå meget dobbeltarbejde. Senere blev denne store post opdelt i en administrativ funktion, der kunne udliciteres til eksternt lønnet arbejde, og en politisk funktion, der var kassererens rolle i bestyrelsen. Hensigten med dette var at fritage den frivilligt valgte kasserer for den tunge administrative del, men jeg fortsatte med begge opgaver, dog nu med to kasketter. Udviklingen i bjergklubben det sidste par år har dog gået i en anden retning end jeg har brudt mig om. Det var ikke længere den bjergklub jeg for 28 år siden havde meldt mig ind i, og det var slet ikke længere en Dansk Bjerg Klub. Formand Henrik Jessen Hansen har i de seneste år konkluderet, at hvis vi fortsat ønsker at være en stor klub, er det nødvendigt at vi fokuserer mere på indendørsklatring, ellers ender vi med at være en lille loge af gamle hønisser, som blot mødes en gang om ugen og drikker bajere i Løvstræde. Måske han har ret, men hvad galt er der i at være en lille klub? Personligt har jeg ikke nogen interesse i indendørsklatring, bevares, det er da en disciplin som mange andre indenfor klatring, men for mig kan indendørsklatring ikke være andet end et træningsredskab forud for den ægte vare. Og hvis generalforsamlingen ønsker at vi skal sætte hele klubbens formue på spil for at bygge Nordeuropas største klatrehal på Refshaleøen, så har generalforsamlingen jo lov til det. Men det er ikke en politik som jeg ønsker at have aktier i. I sin tid blet jeg belært om, at man som bestyrelsesmedlem har til opgave at udmønte generalforsamlingens beslutninger, uanset om man syntes om dem eller ej, da generalforsamlingen jo er enhver klubs øverste myndighed. Og hvis ikke man syntes om generalforsamlingens beslutninger måtte man afgøre om man kunne leve med dem - og hvis ikke måtte man forlade bestyrelsen. Og det er så det jeg har gjort til aften, hvor jeg på bjergklubbens ekstraordinære generalforsamling ikke stillede op til genvalg.