Navigation:    
Start  >  Blog 
> 2. april 2010
 
Foregående    Index    Dette tema 

  Dejlige dage med David Fredag, 02.04.10

Det havde været en rigtig positiv oplevelse at lære David at kende, da vi gik overraskende fint sammen. Hvilket vi allerede fandt ud af da vi skulle dele dobbeltsengen på hotellet i London. Det skulle også snart vise sig at vi også havde andre fælles interesser. Det var lidt af en overraskelse da jeg erfarede at David også kendte Chris i Newbury, som jeg havde besøgt ved flere lejligheder i det forløbne års tid, så da vi var på vej tilbage til London efter nogle gode dage i South Wales stod vi af undervejs i Reading, hvor Chris hentede os. Der var nu lagt op til masser af sjov sammen med Chris og Ray, ligesom Keith også var der. Keith havde jeg lært at kende ved nytårsfesten hos Chris & Ray, han var altid god for spændende initiativer, og rent tilfældigt boede han ikke så langt fra hvor vi havde været i South Wales. Men nu skulle det jo ikke bare være sjov og ballade, ligesom mig har Chris også en grundidé om, at man skal ud og have noget frisk luft hver dag. Heldigvis har de to hunde, som heller ikke kan nøjes med, blot at blive lukket ud i haven, så torsdag eftermiddag kørte vi en tur til Clapham Common, engang en af Englands største flyvebaser, der blev heftigt brugt unden Anden Verdenskrig, da den lå uden for rækkevidde for nazisternes bombetogter. Siden blev flyvebasen brugt til B52-bombeflyene, men i dag er lufthavnen nedlagt og landingsbanerne brudt op. Der foregår dog stadig an smule forskning i nogle af de tilbageværende bygninger, men ellers er hele området overgivet til naturen, så Clapham Common, som stedet hedder i dag, er blevet et paradis for hundeluftere og andre med trang til masser af frisk luft omkring sig. Og Chris & Rays to hunde, Brandy og Oscar, var selvfølgelig ellevilde over at have et så stort område at boltre sig på. Jeg må sige at jeg altid føler mig uhyre velkommen hos Chris & Ray, og det kunne jo ikke være bedre da jeg fik lov til at dele dobbeltsengen i gæsteværelset med David. Det var egentlig kun meningen at han skulle have været her en enkelt nat, men det var i mellemtiden blevet udvidet til to, og forleden besluttede sig til, at han godt kunne vente til lørdag morgen med at tage tilbage til London. Hvilket jeg jo ikke havde det fjerneste imod!


Clapham Common, Newbury.

Eksterne links på denne side overvåges ikke og garanteres derfor kun på uploadtidspunktet.
Informationer om ændringer samt kommentarer i øvrigt modtages gerne på blog@viaalpina.dk.