For over tyve år siden gik Danmark forrest i feltet når det gjaldt om at sikre ligeberettigelse for homoseksuelle, og vi var først i verden til at tilbyde registreret partnerskab til homoseksuelle, når nu et ægteskab dengang ikke var muligt. Siden har en lang række andre lande fulgt trop, og der er efterhånden faktisk også en del lande som har overhalet os indenom, og i dag tilbyder homoseksuelle at de kan giftes på lige fod med alle andre mennesker i samfundet. Men ikke i Danmark, hvor udviklingen stort set har stået stille i de mellemliggende tyve år. Præsterne og Dansk Folkeparti har højlydt betonet at ægteskab for homoseksuelle var imod Bibelens ord, og regeringspartierne har ikke ønsket at lovgive om noget, som hører de religiøse samfund til, og har villet vente med at lovgive på området indtil der kom een indstilling fra kirkens side. Men nu er Danmark jo ikke en religiøs statsdannelse. Vi har en Folkekirke, som ved lov er befuldmægtiget til at udføre en række funktioner i det danske samfund. Og disse funktioner må man så forvente at kirken udfører efter befolkningens ønske. Og gennem de seneste år har det været et støt stigende ønske for en del af befolkningen, at ægteskabet ikke skal forbeholdes heteroseksuelle par, men skal kunne udbredes til alle danskere. I onsdags kom der støtte til dette synspunkt fra uventet hold. Bispekollegiet, som vel er den øverste myndighed for Folkekirken, mødtes nemlig her for at diskutere netop dette spørgsmål, og drøftelsen mundede ud i en hensigtserklæring om, at der senest den 15. september skal foreligge en skabelon til brug i Folkekirken vedrørende homoseksuelle, der ønsker at indgå ægteskab. Kollegiet forventer herefter, af Folketinget udfærdiger de nødvendige ændringer i ægteskabslovgivningen, således at homoseksuelle og heteroseksuelle par ligestilles. Kollegiet indstiller at der nedsættes et udvalg, der skal fokusere på tre centrale spørgsmål: Hvor og med hvilket ritual vielser skal finde sted, i hvilket omfang og med hvilket ritual registrerede partnerskaber skal kunne indgås i Folkekirken, samt hvordan man sikrer sig at den enkelte præst kan fritages for at medvirke ved registrerede partnerskaber hvis dette strider mod dennes samvittighed. Så der er bevægelse på vejen, selv om jeg tror vejen fortsat vil være temmelig bumpet.