I snart en uge nu har luftrummet over det meste af Vest- og Centraleuropa været lukket på grund af den store askesky fra vulkanudbruddet fra Eyjafjalla, men her til morgen har luftfartsmyndighederne vurderet, at askeskyerne har spredt sig så meget, at man gradvist kan åbne luftrummet igen. I løbet af i dag blev alle danske lufthavne på nær Aalborg genåbnet, således at flyselskaberne kunne påbegynde det store arbejde med at få fragtet de tusinder af rejsende hjem, som har været strandet rundt omkring på kloden. Vel vidende at luftrummet kan blive lukket igen med kort varsel. Denne usædvanlige situation vi har oplevet den sidste uges tid giver dog anledning til efterrationaliseringer. For ganske vist har det været en ekstraordinær situation, at det meste af det europæiske luftrum har været spærret så længe, hvilket ikke har været set siden Besættelsen, blot fordi en islandsk vulkan bøvser lidt. Lufttransport er en så vital del af det moderne samfund, at konsekvenserne er uoverskuelige når alle fly må blive holdende på jorden. For luftfartsselskaberne er det millioner af kroner i indtægtstab når flyene må blive holdende, og hertil kommer en måske endnu større regning for bespisning og overnatning for de strandede rejsende. Luftfartsreglerne skriver at selskabet er erstatningspligtig for dette ved forsinkelser eller aflysninger, men når både luftrum og lufthavn er lukket kan det da ikke være flyselskabets ansvar at dække disse udgifter, da der her må være tale om force majeure. Da jeg i februar måtte tage en dag ekstra i London fordi Heathrow var lukket på grund af kraftigt snefald kunne jeg da heller ikke drømme om at sende regningen videre til SAS - de kunne jo ikke flyve når lufthavnen var lukket. Så jeg tog i stedet en nat mere på hotellet og gik en tur i et underligt vintertavst London. Der er omkostninger forbundet med at rejse, og der kan også være ekstraomkostninger ved forsinkelser og aflysninger. Men er det egentlig ikke noget som burde ligge i en rejseforsikring at dække?