Jeg havde her for denne måned sat mig for at komme i gang med at løbe regelmæssigt igen, og lægge nogle kilometer på, så jeg så småt kunne træne op til Gay Games til sommer, men ingen af delene lykkedes, da jeg her i april havde både fire færre løbeture og femten kilometer færre end i marts. Kun 63 km lykkedes det mig at skrabe sammen i april, hvilket ikke blot var de 15 km mindre end i samme måned året før, men også væsentligt mindre end de 110 km jeg havde sat mig som målsætning for måneden. Idet der ikke rigtigt er nogen forklaring på dette sløvsind må det nok tilskrives ugidelighed fra min side. Men jeg har så fået opbakning fra en uventet side, nemlig David, som jeg mødte i England og som nu er tilbage i Australien. Inden jeg var taget til London havde jeg sendt han noget af mit spandex, som har kunne bruge ved sin træning i sit motionscenter, og efter vores fantastiske dage sammen i England og South Wales ville han også gerne se mig i aktion i noget af det. Specielt var han blevet fascineret af min USATF heldragt, en del af den officielle amerikanske nationale dragt ved OL i Athen 2004 og efterfølgende anvendt som landsholddragt i frem til 2007. Jeg havde ved World Outgames forrige år set flere amerikanere løbe i den, og det var Davids forslag, at det skulle jeg også, i stedet for blot at lade den ligge hjemme i skabet. Og selv om jeg ikke er en specielt god løber, så måtte jeg indrømme at det gav temmelig meget rygstød at løbe i dragten, for man kan jo ikke være bekendt at sjoske afsted i sådan en dragt. Det gav mig fire ture med dragten: to i Geelskov, en rundt om Damhussøen og en rundt om Sortedammen, og hver gang jeg syntes at jeg var ved at være flad kunne jeg ikke undgå at tænke på, at David havde valgt dragten for min skyld, men også at jeg løb i den for ham, for han ville også gerne have at jeg gjorde en god indsats. Så David og dragten var nok skyld i at jeg i april havde det gennemsnitligt hurtigste tempo i år, omend jeg var 29 sekunder langsommere pr. km end jeg havde været det i april 2009. Så der skal altså mere end en landsholdsdragt til at sætte gang i efterbrænderen! Alligevel var jeg så godt tilfreds med den ordning at den fortsætter indtil videre, således at David hver eller hveranden uge giver mig direktiver om, hvad jeg skal løbe i den kommende uge eller to. Hvilket også giver en god moralsk opbakning.