Det er snart ved at blive en vane for mig at overnatte på hotel, hvilket er noget af en ændring i forhold til de glade 80'ere, hvor jeg ikke havde behov for meget mere end en teltplads og en vandhane med koldt vand. Dengang så jeg nærmest ned på de folk, der var så magelige at de havde behov for den luksus at skulle ligge på et hotel. Men vi bliver jo alle ældre, og i dag ser jeg med anderledes øjne på hoteller. Blot i de fire måneder i år har jeg ligget en snes nætter på hotel: i Mendoza, Barreal, San Juan, Santiago, London og Crickhowell. Og nu også i Madrid. Ofte har jeg vågnet op på et hotelværelse og lige skullet orientere mig om, hvor i verden jeg var, og ofte er hotelværelser temmelig stereotype - med visse undtagelser. For eksempel var The Bear Hotel i Crickhowell en af sådanne undtagelser, omend det måske mestendels skyldtes David, min bofælle. Men som regel er et hotel blot et sted jeg har for at sove natten over. Her i Madrid har jeg et udmærket hotel med gym, hvor jeg kan holde min krop ved lige, ligesom der også er en udmærket restaurant. Når jeg overnætter alene på hotel benytter jeg mig ofte af lejligheden til at studere de andre gæster lidt nærmere.
Jeg har altid forsøgt at holde min krop i nogenlunde god form, og ved også at det ved Gud ikke altid er lige let. Alligevel kunne jeg ikke undgå at bemærke en fyr ved buffeten her til morgen. Ikke særlig høj, men med en livvidde langt over en meter. Han nåede at kværne to stykker wienerbrød mens han ventede på at hans to toastbrød skulle blive færdige. Herefter gned han sine toasts med en tomat (måske for sundhedens skyld) inden han overhældte dem med olivenolie. Til slut et tykt lag skinke og toppede op med et lag bacon. På vejen tilbage standsede han et kort sekund ved frugtbordet - nej, der var vist ikke noget spændende - og så vuggede han ned til sin plads. Der var også en anden fyr, en lille spinkel fyr, der var førnævntes diametrale modsætning. Han mødte, hvad der nok var en af hans venner, ved buffeten. Vennen gav ham et hurtigt enarmsknus, hvorefter de studerede buffeten sammen. Jeg synes det er så dejligt at se når to fyre knuser, et udtryk for styrke, ømhed, respekt og samhørighed på samme tid. Jeg både giver og modtager gerne knus, men det er trist at der er så mange steder hvor den slags er ildeset. For der er vel ikke noget der kan være mere naturligt?