Navigation:    
Start  >  Blog 
> 8. maj 2010
 
Foregående    Index    Dette tema 

  Iron Man 2 Lørdag, 08.05.10

Det er snart nogen tid siden jeg har været i biografen, men forleden tilbragte jeg atter et par behagelige timer i salens mørke. Der havde netop været premiere på opfølgeren af den to år tidligere udsendte film Iron Man, der er en biografversion af endnu en tegneseriefigur. Historien i toeren fortsætter hvor etteren slap. Mangemillionæren Tony Stark har nu officielt vedkendt sig sit alter ego Iron Man, og det giver nye udfordringer, både fra den amerikanske regering, som ser et problem i at et så kraftfuldt våben som Iron Man er i private hænder, og fra Ivan Vanko, søn af en desillusioneret russer, der havde samarbejdet med Starks egen far i forgangne tiders forsøg på at udvikle den teknologi der skulle resultere i udviklingen af den kraftreaktor der driver Iron Man. Stark og Vanko mødes til en første kamp, der udspiller sig under et Formel 1 løb i Monaco. Stark tager sejren hjem med den seneste udvikling af Iron Man-dragten, og Vanko bliver buret inde, indtil han undviger fra fængslet med hjælp fra det amerikanske forsvars våbenudviklere, der godt kan se mulighederne i et samarbejde med Vanko, når nu Stark ikke vil. Med hjælp fra Vanko og en ved en anden lejlighed konfiskeret Iron Man dragt går våbenudviklerne i gang med at udvikle og producere en række kampklare droner - eller rettere krigsrobotter. Uden at vide at Vanko har indbygget en fjernkontrol i robotterne, således at de vil kunne fjernstyres af ham og kun ham
Herefter er scenen sat til det afgørende slag, på den ene side alle krigsrobotterne styret af Vanko med sin egen udviklede dragt, og på den anden side Stark og hans ven Rhodes i en tidligere version af Iron Man. Her kunne filmen have meget let ved at flyde over i en Power Rangers-legetøjsreklame, som det desværre ses alt for ofte i dag, hvor de afgørende slagscener genereres af computere, uanset om det er spillefilm eller reklamer. Men skuespillerne inde i Iron Man-dragterne: Robert Downey Jr. som Stark, Don Cheadle som Rhodes og wrestleren Mickey Rourke som Vanko, viser her deres talent og får både slagscenerne og filmen til at virke sammenhængende. Så det er helt klart en film der er værd at se.


         
www.imdb.com

Eksterne links på denne side overvåges ikke og garanteres derfor kun på uploadtidspunktet.
Informationer om ændringer samt kommentarer i øvrigt modtages gerne på blog@viaalpina.dk.